Chefskiftet i Danske Bank er i fuld gang. Bankdirektør i Danske Bank igennem 14 år, den 60-årige Peter Straarup, skal afløses på topchefposten i landets største bank, og dermed sker der også et skifte på en af de absolut mest magtfulde poster i erhvervslivet. Spekulationerne om Peter Straarups afgang er intensiveret over de seneste måneder, men har været et hedt emne i den finansielle verden lige siden finanskrisen eksploderede i efteråret 2008 og sendte storbanken ud i sin mest turbulente periode i nyere tid.

Se også: Kronprinserne i Danske Bank

Præcis hvornår skiftet sker, ved foreløbig kun formanden, skibsreder i A.P. Møller - Mærsk, Eivind Kolding, og hovedpersonen selv, Peter Straarup. Men meddelelsen om processen for chefskiftet kan komme inden for kort tid, i løbet af få uger, en til to måneder eller ved aflæggelse af 2011-regnskabet i februar 2012. Peter Straarup oplyser, at der internt er aftalt en dato for, hvornår successionsprocessen sættes i gang.

»Det er rigtigt, jeg har nået den alder, hvor vi normalt pensionerer direktører i Danske Bank. Jeg har været medlem af direktionen i 25 år og adm. direktør i 14 år. Selvfølgelig har man i lang tid, både i banken og hjemme hos mig selv, været opmærksom på, at jeg bliver 60 år. Der er en procedure for håndteringen af successionen. Den indeholder også en dato for, hvornår den skal meldes ud. Den procedure om succession er besluttet for lang tid siden, så derfor ser jeg ikke noget dramatik i det. Jeg er måske lidt forbløffet over omfanget af interessen for skiftet, men fair nok, det er spillets regler.«

Skiftedagen er bestemt

Peter Straarup vil ikke gå i detaljer med datoen for offentliggørelsen af skiftet og tidspunktet for, hvornår han konkret stopper som CEO i Danske Bank, og formanden Eivind Kolding har ingen yderligere kommentarer. Men ved at bekræfte, at der er lagt en klar procedure, er det nært forestående.

Det må forventes, at Eivind Kolding inden for den allernærmeste fremtid sender en fondsbørsmeddelelse ud med planerne for chefskiftet. Et skifte, som i så fald vil kunne gennemføres i sommeren 2012, hvor Peter Straarup runder 61 år. Meddelelsen kunne komme allerede i forbindelse med kvartalsregnskabets offentliggørelse den 1. november.

Det store spørgsmål er, hvem der fremover skal regere i direktionen i hovedsædet på Holmens Kanal ved Kgs. Nytorv. Det vil givetvis blive opfattet som et svaghedstegn, hvis navnet på efterfølgeren ikke kan præsenteres samtidig med meddelelsen om Straarups afgang. Sker skiftet internt kan det gøres hurtigt, men skal der igangsættes en ekstern proces, vil det som minimum tage nogle måneder.

Banken har tradition for at hente topchefen internt i banken, men det behøver absolut ikke være tilfældet denne gang. På et direkte spørgsmål om der internt i banken er kandidater til topjobbet svarer Peter Straarup:

»Min vurdering er, at banken har mange dygtige direktører, og at der absolut er kandidater i bankens nuværende ledelse til jobbet, men det er bestyrelsen, der skal afgøre det.« Formanden Eivind Kolding kender til proceduren med skiftet på topjobposten bedre end de fleste. Han var selv blandt kandidaterne til den øverste post i Mærsk, der igennem 100 år havde tradition for at hente CEOen internt, men ved skiftet i 2007 overraskede bestyrelsen ved at hente direktør i Carlsberg, Nils Smedegaard Andersen, ind som øverste chef.

Topchefen skal kunne tale dansk

Selv om Danske Bank i den grad lever i en globaliseret finansiel sektor og i det lys kunne sætte en udlænding ind på den øverste post i banken, så er netop en bank som Danske med både store erhvervskunder og private kunder et dansk ikon, og kilder i finansverdenen peger på, at der derfor nødvendigvis må være en dansktalende person i toppen. Måske ikke absolut en dansker, men hvis man går uden for landet, så i hvert fald en nordmand eller en svensker. Topchefen i Danske Bank vurderes at skulle kende til erhvervskulturen i Danmark, det politiske miljø og have føling med tonen i samfundsdebatten.

Til spørgsmålet om, hvorvidt man kunne forestille sig en udlænding som sin afløser, svarer Peter Straarup dog:

»Danske Bank er en international bank, så ja, det kan man da ikke afvise.«

Internt i banken skiller især to kandidater sig ud. Nemlig chefen for Danske Banks aktiviteter i Danmark, Tonny Thierry Andersen, og nordmanden Thomas F. Borgen, som er chef for de internationale aktiviteter og Danske Markets. Begge to er født i 1964 og har dermed den ideelle alder, og begge har en bred erfaring inden for international bankdrift. Dog har ingen af disse to interne kandidater tung erfaring med den ifølge Straarup selv væsentligste opgave i en bank, nemlig kredithåndtering.

Derfor er der igennem længere tid spekuleret kraftigt i, at Danske Bank henter sin næste topchef uden for egne rækker.

Peter Straarup erkender, at banken med ham ved roret har lavet fejl de senere år, mest markant selvfølgelig med opkøbet af to banker i Irland, som timingsmæssigt har vist sig at have været det forkerte tidspunkt.

»Men når det er sagt, så er Danske Bank stærkt kapitaliseret og absolut klar til at møde de udfordringer, som ligger forude. Vi er i god stand, har en stærk og lang likviditet. Så ja, vi kan absolut godt være os selv bekendt i Danske Bank.«