Indgangen til Lærkevej 5 i Frederikssund er blokeret af en stor, blå container, og de fugle, der er tilbage i volieren i haven efter stormfloden, kvidrer ikke særlig lystigt. I havedammen mangler der guldfisk. En af dem fandt naboen på sit dørtrin.

Inde i husets kælder er ødelæggelserne endnu nemmere at få øje på. De fleste af de fugtige rum er efterhånden ved at være tømt, men i husets bryggers ligger alt hulter til bulter – selv kummefryseren er vendt på hovedet efter at have skvulpet rundt i vandet i kælderen.

»Alt er ødelagt hernede. Vi havde regnet med en halv meter vand, men der kom langt mere. El-installationer, el-tavle, varmluftspumpen, vaskemaskine, det hele er ødelagt,« siger Hans-Henrik Johansen, der sammen med konen, Jette Johansen, bare kunne se til, da vandstanden i deres kælder steg til mere end halvanden meter.

De er lige nu i fuld gang med at yde førstehjælp til huset og redde tøj, malerier og ting, som bliver svære at erstatte.

Hans-Henrik og Jette Johansen var derfor også lettede, da Stormrådet i går afgjorde, at der var tale om en stormflod, som betyder, at de og mange andre kan søge erstatning for skaderne i den særlige stormflodspulje, da det ikke er forsikringsselskaberne, der dækker ved en stormflod.

»Det er selvfølgelig dejligt, at der er dækning. Men jeg synes også, at det er en høj selvrisiko, vi skal betale,« siger Hans-Henrik Johansen.

Hans eget foreløbige overslag over skaderne lyder i omegnen af 400.000 kroner. Som reglerne er, skal han ifølge stormflodsloven, første gang han oplever skader i forbindelse med stormflod, betale en selvrisiko på otte pct. Altså 32.000 kroner.

Hans-Henrik Johansens bil bliver efter alt at dømme også offer for vandmasserne. Men den falder ifølge sekretariatschef i Storm­rådet, Mogens Hansen, ind under bilens kaskoforsikring og dertil hørende selvrisiko.

Dyrere bliver det imidlertid, hvis Lærkevej 5 i fremtiden igen oplever en stormflod. Når der er tale om private bygninger, stiger selv­risikoen ved anden stormflodsskade til 13 pct., og ved tredje skade når den op på 18 pct.

»Vi er mest bekymrede for de ting, der ikke kan erstattes. Og så hvor lang tid vi skal vente, før de får behandlet vores sag. Forhåbentlig går der ikke lige så længe som sidste gang,« siger Hans-Henrik Johansen, der allerede har sendt en ansøgning af sted.

Ved stormfloden i 2006 tog det Stormrådet op til halvandet år at behandle sagerne om stormskader.

Staten skal dæmme op

I Frederikssund er kommunen lige nu i gang med at hjælpe til med oprydningsarbejdet. Der er blandt andet blevet stillet containere til rådighed for de genstande, borgere har kunnet redde fra de oversvømmede huse.

Men hvad der kan gøres for at undgå lignende oversvømmelser i området omkring Roskilde Fjord fremover, grubler politikere og eksperter også over. I går pegede eksperter fra ingeniørfirmaerne Niras og COWI i Berlingske på, at en dæmning med sluseanlæg ville kunne have beskyttet de hårdest ramte områder mod stormfloden.

Borgmester i Frederikssund Kommune, socialdemokraten Ole Find Jensen, har svært ved at se perspektivet i en dæmning. Fjordene er en del af landskabskarakteren i det nordøstlige Sjælland, lyder det.

»Der er ingen tvivl om, at de løsninger, der ligger lige for, er en gennemgang og etablering af diger og pumpesystemer,« siger han.

Frederikssund har i lighed med andre kommuner sat gang i et større arbejde med klimatilpasning. Målet er at få forebygget eksempelvis stormfloder, som den der lige har ramt Frederikssund. Men kommunerne kan ikke løfte opgaven trods en økonomisk håndsrækning fra staten, mener borgmesteren.

»Når en fredelig, stille og harmonisk Roskilde Fjord pludselig præsterer stigninger i vandstanden i den her størrelsesorden, viser det, at det kun er en indsats mellem staten og kommunerne, der kan løse det,« siger han.

Varige løsninger påkrævet

Formanden for KLs Teknik- og Miljøudvalg, borgmester i Kalundborg Martin Damm (V), bakker op og pointerer, at det ikke er nok, at grundejere selv skal kystsikre sig ved eksempelvis at gå sammen i et digelaug, som loven foreskriver i dag. En problemstilling som KL ifølge Damm allerede rejste tilbage i 2009.

Samtidig åbner Martin Damm for mere drastiske skridt for at undgå de mange skader og økonomiske regninger efter vejrets hærgen.

»En dag, hvor vi ikke står i vand til navlen, skal vi finde ud af, hvordan vi løser de udfordringer, vi står med. Det må ikke ende i en panikløsning,« siger han.

Et af elementerne i en større løsning kunne også være at se på, om nogle områder i Danmark er decideret ubeboelige.

»Der kan sagtens være områder, hvor den absolut mest rationelle samfundsmæssige beslutning er at sige: Vi køber husene, og så flytter vi jer i stedet for at skulle bygge et kæmpedige rundt om,« siger han.

Ifølge Martin Damm bør politikere både i stat og kommuner have én ting for øje – en koordineret løsning.

»I sidste ende er det danskerne, der skal betale, uanset om pengene kommer fra statskassen, forsikringsselskaberne eller en særlig pulje. Det skal være helhedsløsninger, der samfundsmæssigt er rentable,« siger han.

Skaderne fra 5. og 6. december dækkes af den 300 millioner kroner store stormflodspulje, der er finansieret af danskernes brandforsikringer. Dækker beløbet ikke de mange skader, kan puljen øges via et lån fra staten på 200 millioner kroner.