Birkebeiner var én blandt flere kampberedte grupper, der opstod i 1100-tallets Norge. De voksede ud af sociale og økonomiske forandringer og kæmpede for dem, der led mest: De fattige og bønderne i de østnorske egne, hvor jorden var stenet.
Men birkebeinerne kom også til at spille en afgørende rolle i norsk historie, og det er med afsæt i dén historie, norsk-samiske Nils Gaup – der også stod bag det Oscar-nominerede snedrama »Stifinderen« – har skabt »Den Sidste Konge«.
På norsk hedder den »Birkebeinerne«, men den har altså på dansk fået en mere klichétung titel. Ordet klichétung kan desværre også bruges om filmen, der er en art action-eventyr. På den ene side står de uforsonlige stormænd, baglerne, som støttes af danskerne og en stadigt mere magtfuld og magtsyg kirke. Da kongen, som birkebeinerne støtter, dør, ser medlemmerne af den uhellige alliance deres snit til at overtage tronen. De opdager dog, at kongen nåede at få en søn, altså en tronarving, så baglernes soldater sendes ud for at dræbe drengen, mens birkebeinerne forsøger at flygte med ham i håb om en dag at kunne sætte ham på tronen.
Lige lovlig simpel historie
»Den Sidste Konge« skildrer jagten og flugten. Til hest og på ski, mellem graner og i puddersne, og det er faktisk en sympatisk film om magt, svig og værdighed. Men under skindene, økserne, buerne og de store skæg er den også lidt træt og fortæller sin historie med klicheer på snart sagt alle niveauer: På billedsiden ses ryttere på heste, der buldrer gennem sneen i slow motion, den ædle helt, der ellers har trukket sig tilbage, skal se sin familie dø for at blive optændt igen, og de gode er gode hinsides det troværdige, ligesom de onde er rendyrket onde.
I sammenligning med »Game of Thrones« – der også byder på pels, sværd, slagscener og den rødskæggede skuespiller Kristofer Hivju – virker historien også lovlig simpel. Nikolaj Lie Kaas og Søren Pilmark har det heller ikke let. De er prisgivet instruktionen og fremstår med al deres tungbrynede alvor ufrivilligt komiske som henholdsvis bagler-ridder og biskop.
På plussiden, for sådan én er der da, er der de storslåede naturbilleder, det blåtonede lys og Jakob Oftebro, der spiller den mest interessante og nuancerede birkebeiner – med stor, sammentrængt intensitet.
Hvad: »Den Sidste Konge«. Instruktør: Nils Gaup. Medvirkende: Kristofer Hivju, Søren Pilmark.
Hvor: Premiere i Palads.
