De store byggefirmaer bukker under en efter en, og flere steder i byggebranchen bløder regnskaberne. Det er de største entreprenørvirksomheder, der har flest problemer med indtjeningen i forhold til branchens mindre aktører.

En ny analyse fra Spar Nord viser et billede af en branche, hvor det er bedst at være en lille eller mellemstor byggevirksomhed. På fem år har de været langt bedre til at tjene penge end de store byggevirksomheder med over 250 ansatte, hvor underskuddet har boret sig ind i regnskaberne.

Analysen er lavet på baggrund af data fra Krak Markedsdata og Proff.dk over 11.599 regnskaber fra forskellige virksomheder. Fra 2011 til 2012 formåede de mellemstore virksomheder at styre mod en markant fremgang, hvor de er gået fra et samlet underskud på knap 400 mio. kr. til et overskud på cirka 560 mio. kr. Og for de små virksomheder har der siden 2010 været en positiv udvikling i resultatet før skat, der på to år er vokset med knap to milliarder kr.

Lettere at trimme

Der er flere grunde til, at den nye analyse viser, at de små og mellemstore virksomheder er kommet bedst ud af krisen. Ifølge Andreas Fernstrøm, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri, har det været nemmere at håndtere krisens efterskælv for de mindre virksomheder. De har haft et bedre overblik og haft nemmere ved at omstille sig i forhold til markedet.

»De små og mellemstore virksomheder har til at starte med været gode til at skære til, fordi de har ikke et helt så stort administrativt setup. Og det er vigtigt, at du har et ordentlig grundlag, så du kan løse de opgaver, der er,« siger han og forklarer, at det er nemmere for dem at undersøge, om man for eksempel skal hyre eller fyre.

For de mellemstore virksomheder, der har formået at tilpasse sig fremtiden, har det givet pote i forhold til indtjeningen.

»De virksomheder der har gjort det, er dem, der er begyndt at tjene en smule penge på de enkelte projekter igen,« siger han.

Konkurrence presser de store

De større byggevirksomheder har sværere ved at trimme forretningen i forhold til den virkelighed, der er opstået efter beskæftigelsen er faldet. Og nogle mere end andre. Det er især de helt store drenge, der har været ude i problemer, og det er også dem, der samlet set trækker gruppen af store virksomheder i underskud. Senest har man set Pihl & Søn gå konkurs, og flere følger trop. Og en aktiv spiller som MT Højgaard har vist mange underskudsregnskaber, som ikke ligefrem tilfører noget positivt til analysen.

Det er især enkeltprojekter, der volder de store spillere problemer og gør, at nogle rammes af konkurs.

»Konkurrencen er meget intens, og hvor man måske tidligere har arbejdet med en større overskudsgrad, når virksomheder har budt på en opgave, så har konkurrencen i de senere år gjort, at man er nødt til at byde tættere på, så man får et mindre overskud på en opgave,« siger han og fortsætter:

»Men det gør så, at hvis der er et eller andet, der går galt, så kommer man hurtigere over og rammer underskudskategorien. Og hvis man lige pludselig får et stort underskud på et projekt, så er det, at det kan få korthuset til at vælte«. 

Små dryp fra ketchupflasken

Analysen der skildrer fem års udvikling i byggebranchen viser tegn på, at krisen er ved at miste sit greb. Om ikke andet så for de små og mellemstore virksomheder. Men generelt kan man se, at det lysner lidt mere for branchen, hvor usikkerheden er blevet langt mindre. Mange er ved at løfte sig på op fra bunden, hvor nogle virksomheder for alvor har ligget og kæmpet.

Jens Nyholm, der er cheføkonom i Spar Nord mener, at den historiske nedtur er ved at blive bremset. Men han pointerer, at der stadig er problemer at tumle med.

»Det er stadig bekymrende at se, hvordan de største byggevirksomheder lider. For når en af de store knækker, som vi så det med Pihl & Søn for nylig, så får det uundgåeligt store, negative konsekvenser for den underskov af små og mellemstore virksomheder, der blandt andet lever af at være underleverandører til de største,« forklarer han.

Den positive udvikling i branchen vil i følge Andreas Fernstrøm fortsætte - dog i et langsomt tempo.

»Der vil være yderligere fremgang. Men vi er ikke der, hvor der bliver vendt bunden i vejret på ketchupflasken og der lige pludselig kommer en masse aktivitet ud på en gang. Men stille og rolig begynder aktiviteten at stige,« siger han og forklarer, at blandt andet den private sektor er begyndt at vågne efter mange år i dvale og åbne op for byggeglæden igen.