Lørdag eftermiddag udbrød der en voldsom brand i selskabslokalerne 'Restaurant Byparken' i Glostrup, der ligger over for Glostrup Parkhotel.

Branden har udviklet en massiv røg, og derfor advarer Københavns Vestegns politi nu borgere i Glostrup mod røgen, og beder dem om at gå indendøre.

- Man skal selvfølgelig altid passe på, når der er meget røg, og det er også derfor vi opfordrer til, at folk skal gå indendøre, og lukke vinduer og døre. Men der er ikke noget umiddelbart noget i røgen, der skulle være giftigt, siger Henrik Andreasen, der er vagtchef hos Københavns Vestegns politi.

Han advarer også bilister, der skulle befinde sig i nærheden af afkørslen til Roskilde-motorvejen ved Hovedvejen, om at påpasselig, da der i perioder kan forekomme massiv røg fra branden.

Ifølge vagtchefen er der ingen personer, der er kommet til skade i forbindelse med branden. Og politiet arbejder lige nu med at finde ud af, hvad årsagen er til branden.

- Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvad der har foresaget branden, men det er det vi arbejder med i øjeblikket, siger Henrik Andreasen kort før kl. 16 bt.dk.

Han oplyser, at brandfolk på stedet, fortsat foretager slukningsarbejde, og at branden er under kontrol.