Et 14-årigt barn med anoreksi er indlagt i psykiatrien. Barnet vil ikke spise. Det er underernæret, men stædig og har trukket spiseforstyrrelsen så langt, at der er tale om livsfare, hvis det ikke snart indtager føde.
Fagpersonalets løsning er at tvangsfordre den 14-årige med en sonde gennem næsen og ned i maven, mens barnet er fastspændt til briksen.
Men for at foretage indgrebet, skal personalet først spørge forældrene, om de kan give deres tilladelse.
Netop det skaber stor uenighed blandt både organisationer og politiske partier.
Børnerådet kalder det et »unødvendigt og belastende åg på forældrenes skuldre«, mens Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade fastholder, at forældretilladelse er nødvendig.
For selvom forældre kan vælge ikke at tage stilling til, om deres barn skal udsættes for tvang, skal personalet først forhøre sig ved forældrene, om de må udsætte børn under 15 år for tvang.
Når tilladelsen er indhentet fra forældrene, overgår »tvangen« til at hedde magtanvendelse. Som en direkte konsekvens heraf, mister forældre og børn muligheden for at klage over indgrebene.
Selvom både organisationer og politikere kan finde fælles fodslag om, at retten til at klage ikke bør bortfalde, når forældre giver deres tilladelse, er der stærk uenighed om, hvorvidt det bør være op til forældre at samtykke til tvangsindgreb.
»For børnene kan efterfølgende føle sig krænket«
Børnerådet, der arbejder for børns rettigheder i Danmark, finder det urimeligt, at forældre skal stå med det ansvar, når de bliver præsenteret for valget. Det går nemlig ud over børnene og kan resultere i et anstrengt forhold til forældrene.
»Børn og forældre risikerer, at de kommer på kant med hinanden. For børnene kan efterfølgende føle sig krænket. Den vrede, børnene måtte have, skal de hellere rette mod systemet og fagprofessionelle. De fagprofesionelle må alene påtage sig ansvaret for, om det er nødvendigt at udsætte børn for tvang,« siger formand for Børnerådet, Per Larsen.
Han tilføjer, at børn uanset forældrenes tilladelse, skal have mulighed for at klage, fordi andet er i strid med børns rettigheder.
Børnerådet er ikke alene i deres holdning. For forældrene står allerede i en svær situation, når børnene bliver indlagt i psykiatrien, siger Dansk Folkepartis psykiatriordfører, Liselott Blixt.
»Den type indgreb skal kun bruges, når det er nødvendigt. Og det skal være en faglig vurdering. Jeg har talt med forældre, der ikke har lyst til at tage den beslutning. Uanset om man kalder det magtindgreb eller tvangsindgreb, er det et overgreb på barnet. Forældrene er ikke fagligt kyndige til at vurdere den situation.«
»Det er traumatisk at blive udsat for tvang«
Hun får opbakning fra Enhedslisten. Psykiatriordfører Peder Hvelplund (EL) kalder det for et »stærkt« dilemma, som forældrene sættes i, når de skal træffes beslutningen om tvang.
»I sidste ende må den beslutning ligge hos fagpersoner, som kan vurdere, hvad der er nødvendigt i situationen,« siger Peder Hvelplund.
Men på den anden side af debatten står Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade, LMS. De er lodret uenige med Børnerådet, DF og EL.
»Netop fordi det er traumatisk at blive udsat for tvang eller magt i psykiatrien, skal forældrenes tilladelse fungere som en ekstra stopklods i anvendelsen af tvang,« siger Steen Ledsager, formand for LSM.
Han tilføjer, at tvangsernæring kan medføre, at patienterne får et traume om at spise resten af deres liv. Men det kan også give fysiske skader, når sondeslanger skal sættes gennem næsen.
Derfor er han enig med Børnerådet så vidt, at der skal være mulighed for at klage efterfølgende.
»Hvis nogen kender barnet bedst, er det forældrene«
LSM for opbakning fra Folketingets næstestørste parti. Socialdemokratiets psykiatriordfører, Yildiz Akdogan vil stille spørgsmål til ministeren for bedre at forstå, hvorfor børn og forældre mister retten til at klage. Men hun mener ligesom LSM, at det kun er fornuftigt, at forældrene skal give tilladelse.
»Hvis nogen kender barnet bedst, er det forældrene. Selvom det kan være en svær beslutning at tage, bør den ligge ved barnets forældre,« siger hun.
Samme toner lyder fra Alternativets psykiatriordfører, Pernille Schnoor (ALT). Hun vil gerne kigge på forældre og børns mulighed for at klage. Men hun mener ligesom S, at forældrene fortsat skal give tilladelse til, at deres børn må underlægges tvang.
»Jeg kan godt forstå, at Børnerådet mener, at det bliver for tung en byrde for forældrene. Men forældrene har en viden om, hvor langt man skal gå i forhold til deres børn,« siger Pernille Schnoor (ALT).
SF derimod vil ikke tage stilling til, om forældre skal give tilladelse. Men de bakker op om, at det bør være mulighed for at klage uanset, om forældrene har givet deres samtykke eller ej.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Karen Ellemann (V).