Der er to skæbner, der fortæller om Norge efter terrorangrebene for præcis et år siden.

En er Adrian Pracon. Han blev først skånet, siden skudt og såret, da Anders Breivik gik i land på Utøya. I september skrev han »Man bliver overrasket over, hvor langt man kan nå fra det punkt, som man troede var slutningen« på Twitter.

En anden skæbne er Håvard Vederhus. Hans Twitter-updates stoppede brat den 22. juli 2011 klokken 12.41. Få timer senere var han død.

Når Jens Stoltenberg i dag taler - hele fire gange - til Norges befolkning, politikere, overlevende, pårørende og verdens TV-seere på årsdagen for den værste terrorhandling i Norden i fredstid, skal han forsøge at favne alle. Både de, der overlevede og for hvem livet så småt går videre ad »normale« veje. Og de, der mistede deres barn, forælder eller andre kære den dag.

Det skal markeres, at Norge modstod terroren. Måske blev Norge endda et mere demokratisk, mere tolerant samfund som følge af Anders Breiviks gerninger. Men Norge må aldrig glemme dem, som vil sørge i lang tid fremover, siger Jens Stoltenberg, som Berlingske i dag bringer et eksklusivt interview med i den trykte avis.

- Denne årsdag er afslutningen af et kapitel, men ikke for hele fortællingen eller for bearbejdelsen af sorgen; først og fremmest fordi vi alle lever med mennesker blandt os, som - mange også fysisk - skal leve resten af livet med alvorlige sår og skader. Vi skal fortsætte med at trøste, bearbejde sorgen og mindes dem, vi har mistet, siger Jens Stoltenberg på kontoret i sin statsministerbolig.

Billedserie:

Det var her, han modtog beskeden om bombesprængningen i Oslo. Og her, han fik en SMS om, at en ven gennem 20 år var skudt og dræbt på Utøya. Ikke af en fundamentalistisk, udenlandsk al-Qaeda-mand, men af en kernenorsk, kristen Anders.

- Det har været en vigtig lære for vores tolerance aldrig at dømme folk efter hvilken etnicitet, de tilhører; at forstå, at mennesket kan misbruge religion, hvad enten det er islam, kristendom eller andre til at udføre ugerninger. Det er ikke et udtryk for, at der er noget galt med religionen eller den gruppe, de repræsenterer. Det er enkeltpersoner og enkeltpersoners ugerning, siger han.

I interviewet fortæller Stoltenberg videre, hvordan han selv har tacklet sorgen, hvordan angrebet ramte ham personligt, hvordan han forholder sig til gerningsmanden Anders Breivik, og hvordan Norge nok er det samme samfund, men at terroren sidste sommer har forandret ham som menneske.

Hverdag med kritik venter

Da Berlingske besøgte den høje og ulasteligt klædte Jens Stoltenberg i Oslo i denne uge, var stemningen omkring ham og i hans stab bemærkelsesværdig god. Humoristisk, sammentømret og med lange arbejdsdage frem mod årsdagen i dag.

Jens Stoltenberg og Arbeiderpartiet rider stadig på en bølge af popularitet, men mange tegn viser, at Norge – og forholdet til »Jens«, som nordmændene blot kalder ham – nærmer sig normalen.

I de sidste uger har landet eksempelvis diskuteret en større flok romaer, som har indfundet sig i Norge - en diskussion, der bestemt ikke har været lige køn eller præget af den »tolerance« og medmenneskelige »kærlighed«, som sidste års rosemarcher genlød af. I den forbindelse har Jens Stoltenberg måttet mane til besindighed og respekt for de »fremmede«.

Snart kommer også den kommissionsrapport, som kortlægger indsatsen fra myndighedernes side, da Breivik slog til, især på Utøya.

- Rapporten skal være usminket og ærlig om, hvad der fungerede godt i rednings- og politiarbejdet. Og i høj grad, hvad der fungerede dårligt, siger han.

Frygter du den?

- Vi har selv bedt om den. Og bedt om, at den skal være hudløst ærlig. Da må vi også være forberedte på, at der kommer vurderinger og synspunkter frem om ting, som regeringen, myndigheder og redningsmandskab kunne have gjort bedre. Hensigten med den rapport er at få svagheder på bordet. Det er det mindste, vi kan gøre i respekt for de dræbte: At undgå, at det sker igen, og at alting, som kan løses bedre, bliver det.

Jens Stoltenberg markerer i dag årsdagen med en højtidelighed i Stortinget, med besøg på Utøya og det nærliggende Sundvolden Hotell, ligesom han vil tale til befolkningen fra rådhuspladsen i Oslo.

Web-tv: Norges statsminister fortæller meget personligt om dagene efter 22. juli-massakren. Og om, hvordan han fandt trøst og en ny glæde ved livet.