Selv New York lider af butiksdøden. Det gik op for mig, da jeg i februar traskede rundt et par morgener i træk på Manhattan og forgæves ledte efter den helt perfekte diner, jeg havde fundet, da jeg var i byen et par år forinden. Et lille stykke fuldendt newyorkerromantik, som jeg lige siden har idealiseret og sat op på en smørstegt, baconindsvøbt, sirupsdryppende piedestal.
Jeg kunne simpelthen ikke finde den diner, men nåede i min søgen at beskrive den indgående for de mange forbipasserende, som jeg spurgte, om de mon kendte til den. Ofte lød svaret, at der desværre ikke er så mange af de klassiske diners tilbage. Hvorfor fik jeg et svar på, da jeg en morgen satte mig ind på en af de lidt for nye diners, hvor man ikke bare får en billig gang morgenmad, men ender med en 20 dollar tap for en lidt for fancy French toast.