Diget mod flygtningestrømmen holder.
Det er en af de konklusioner, som udlændingeminister Inger Støjberg (V) læser ud af en ny opgørelse fra Udlændingestyrelsen. Den viser bl.a., at antallet af personer, som har søgt asyl i Danmark, er faldet fra 6.266 i 2016 til kun 1.268 i løbet af januar-maj 2017.
En anden konklusion er, som ministeren ser det, er, at asylansøgerne samlet set skal forstås mere som folkevandring end som den flygtningekrise, der blev antændt i Syrien. Og som i især 2015 og 2016 sendte rystelser hele vejen op gennem Europa.
Den anden konklusion bygger hun på, at anerkendelsesprocenten blandt asylansøgerne er mere end halveret fra 72 pct. i 2016 til kun 35 pct. i løbet af de første fem måneder af 2017.
»Det er først og fremmest vigtigt at sige, at afgørelsen bliver truffet baggrund af de samtaler, der bliver ført med asylansøgerne. Og dermed en vurdering om hvorvidt man er forfulgt eller ej. På den måde er der ikke noget politisk i dét. Det politiske ligger i de opstramninger, som vi har gennemført, og som betyder, at færre kommer hertil,« siger Inger Støjberg.
Hun tilføjer, at udviklingen letter de seneste års økonomiske omkostninger ved flygtningestrømmen:
»Det gode ved det er, at vi kan bruge mange flere penge i nærområderne.«
Tallene dækker også over, at der kommer syrere og relativet flere andre nationaliteter, især afghanere, iranere og irakere, som har en meget lavere anerkendelsesprocent.
»Ja, irakernes anerkendelsesprocent er meget lav.«
Og hvordan forklarer man egentlig det? Man kan jo læse om Islamisk Stat i Irak og voldsomme kampe mod terrororganisationen.
»Det kommer helt an på, hvilket område du kommer fra, og hvilket liv du har haft i Irak. Man får kun asyl i Danmark, hvis du er forfulgt. Og det bliver afgjort på baggrund af nogle meget, meget grundige samtaler med asylansøgerne.«
Føler du dig forvisset om, at den praksis når frem til et sikkert resultat?
»Ja, jeg har fuld tillid til det.«
I Berlingske torsdag indvender Eva Singer, som er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, at der er en anden side af sagen. Eksempel har kun 17 pct. af afghanerne fået asyl i Danmark i 2017, selv om de kommer fra et af verdens farligste lande. Og det afspejler ifølge Eva Singer den måde, som de danske myndigheder fortolker flygtningekonventionen.
Inger Støjberg, befinder vi os efter din opfattelse stadig i en flygtningekrise?
»Hvis man ser det på europæisk plan, har vi stadig en flygtninge- og migrantkrise. Og jeg tror ærlig talt ikke, at det kommer til at aftage de næste år. Vi lever i en globaliseret verden, hvor der er meget store uligheder, og hvor der er mange mennesker på flugt. Og når man ser det på europæisk plan, kommer der stadig overordentlig mange til Europa. Der kommer bare forholdsvis færre til Danmark, og det er på grund af de stramninger, som vi har gennemført. Det er den eneste forklaring.«
Du taler om et europæisk perspektiv, men hvis man ser det i et dansk perspektiv, befinder vi os så stadig i en flygtningekrise?
»Jamen, vi kan hurtigt blive udfordret igen. Derfor er jeg stadig i alarmberedskab. Tingene kan ændre sig lynhurtig. I september 2015 så vi, at verden pludselig kan se meget anderledes ud – også fra et dansk perspektiv,« siger ministeren.
Det, som har ændret sig, er i hvert fald antallet af personer, som søger asyl i Danmark: Fra 6.266 i 2016 til 1.268 i løbet af de første fem måneder af 2017, hvor anerkendelsesprocenten også er meget lavere. Giver det – set i det lys - virkelig mening at tale om en fortsat flygtningekrise?
»Det, mener jeg, det gør. Man er nødt til at se det i et europæisk perspektiv, og det er ikke fordi, der kommer langt færre til Europa. Omkring en million kom i både 2015 og 2016, og det viser bare, at de søger andre steder hen. Men det billede kan hurtigt ændre sig. Jeg læner mig ikke tilbage og siger, at problemet er løst – slet ikke så længe, vi kan se, at der ikke er styr på EUs ydre grænser.«
Skal vi vænne os til, at flygtningekrise er en permanent tilstand?
»Der er ingen tvivl om, at Europa er sat under pres. Det vil Europa være mindst indtil, at vi får skabt nogle mere permanente løsninger med hjælp i nærområderne. Det behøver ikke være lejre, men kan også være sikre områder i usikre lande,« siger Inger Støjberg.
Hvad er de aktuelle asyltal med en anerkendelsesprocent, som er kommet ned på 35 mest udtryk for: Flygtningekrise eller folkevandring?
»Folkevandring - ellers ville anerkendelsesprocenten ligge højere« siger ministeren hurtigt.
Hun tilføjer så et længere svar.
»Vi må erkende, at ulighederne i den globaliserede verden, kommer det hér ikke til at tage af de første mange år. Hvis man tænker tilbage, udvandrede omkring en tiendedel af den danske befolkning til Amerika over en 60-70-årig periode. Dét gjorde de uden at vide, hvad der ventede dem på den anden side af Atlanterhavet – ud over hvad de vidste fra von hørensagen og brevveksling. Nu ved folk helt ned på ydelsesniveau, hvad der venter i Europa, fordi alle har adgang til smartphones og nettet, hvor alle oplysninger flyder frit og gratis. Det er klart, at det sætter gang i en folkevandring. Og det oplever vi nu.«
Så når to ud af tre asylansøgere får afslag på asyl i Danmark, så skyldes det – som du ser det – at de snarere er migranter end flygtninge?
»Så er de migranter og ikke flygtninge. Fordi hvis man er flygtning i klassisk forstand, hvor man er forfulgt, vil man opfylde betingelserne for at få asyl,« siger Inger Støjberg.