For snart et år siden havde SF-formand Pia Olsen Dyhr inviteret en hemmelig gæst med til sit partis landsmøde.

En gæst, som man ikke normalt forbinder med SF.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) troppede således op i Vingstedcenteret i Vejle på landsmødets sidste dag for at debattere med SF-formanden og synge med på slagsangen »Sådan er Kapitalismen«.

Besøget fra Venstre-ministeren faldt sammen med, at Pia Olsen Dyhr havde skærpet sit partis udlændingekurs fra talerstolen og i flere interviews inden landsmødet, hvor hun bekendtgjorde, at hun ønskede at placere SF som det realistiske parti på venstrefløjen, der tør tale åbent om udfordringerne med indvandringen.

»Det var lige før, da jeg hørte din landsmødetale i går, at jeg fik en fornemmelse af, at der var mere opbakning til min linje her end i Venstre,« proklamerede Inger Støjberg fra scenen henvendt til Pia Olsen Dyhr.

SFs linje blev yderligere manifesteret, da gruppeformand Jacob Mark i et interview med Berlingske i efteråret nogle måneder senere gjorde det klart, at SF nu strategisk ville lægge sig mellem »strammerpartierne« og venstrefløjen i udlændingepolitikken.

Og han bekendtgjorde, at SF ville bakke op om flere af regeringens stramninger – herunder den omdiskuterede nødbremse, der vil gøre det muligt for Danmark at afvise asylansøgere ved grænsen til det første sikre land, hvis der opstår en krisesituation, hvor Dublin-systemet reelt er sat ud af kraft.

Det viste sig ikke at være tilfældet.

SF vil kun bakke op om nødbremsen, hvis det står klart, at flygtningebørn ikke kan afvises – også selvom Jacob Mark i første omgang havde bekendtgjort, at partiet var parat til at afvise børn ved grænsen.

Det får nu Inger Støjberg til at huske tilbage på sit besøg på SFs landsmøde.

»For præcis et år siden måtte man forstå, at linjen skulle lægges helt om i forhold til udlændingepolitikken. Men ligegyldigt hvordan men vender og drejer det, er det sådan, at når Mette Frederiksen stiller op som statsminister, bliver det med støttepartier hele vejen rundt, som ønsker at føre en meget lempelig udlændingepolitik. Det er det her det seneste bevis på,« siger udlændingeministeren og fortsætter:

»Jeg tænkte nok, at det bare ville blive ved snakken. SF slog sig op på at være noget helt andet, end de der, når de først kommer i folketingssalen.«

Sent torsdag aften ændrede SF kurs

Torsdag blev nødbremsen førstebehandlet i Folketinget, og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF havde i den forbindelse tilkendegivet, at de ville støtte VLAK-regeringens lovforslag.

Jacob Mark betonede over for Berlingske, at SF bakkede op om, at uledsagede flygtningebørn kunne afvises ved den danske grænse, hvis nødbremsen var taget i brug. Det var blot afgørende for partiet, at børnene kun ville blive afvist til sikre lande – hvilket også fremgår af lovforslaget – og at barnets tarv altid ville veje tungest.

Flere organisationer, en række baglandsstemmer fra SF samt de øvrige partier på venstrefløjen langede kraftigt ud efter SF for at støtte forslaget, og sent på dagen meddelte det tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic til Politiken, at hun ville forlade partiet i protest mod den højredrejning, hun så for sig.

Sent torsdag aften ændrede SF kurs.

Klokken 22.33 tikkede et telegram ind fra Ritzau, hvor Jacob Mark bekendtgjorde, at partiet alligevel ikke ville være med til at afvise asylbørn ved grænsen.

Det stod ikke klart nok i lovforslaget, at børn ville få den rette beskyttelse, og derfor ville SF fremsætte et ændringsforslag om, at børn helt skal undtages fra nødbremsen.

»Det er kommet bag på mig, at man godt kan afvise helt små børn og ikke kan sikre deres velvære. Derfor er vi simpelthen nødt til at stille det her ændringsforslag,« sagde Jacob Mark.

Et ændringsforslag, Inger Støjberg har tænkt sig at afvise, fortæller hun.

»Det vil altid være en forudsætning for at kunne afvise børn på grænsen, at Danmark overholder sine internationale forpligtigelser, og dermed skal vi også overholde Børnekonventionen,« siger Inger Støjberg og fortsætter:

»Det betyder altså ikke, at vi er forpligtet til at tage imod alle børn, der kommer til vores grænse. Men det betyder, at vi ikke afviser et barn eller en ung ved den danske grænse, som så ikke får behandlet sin asylsag i et andet sikkert land som eksempelvis Tyskland.«

Støjberg: Alle skal som udgangspunkt afvises

Inger Støjberg betoner, at udgangspunktet altid vil være, at et flygtningebarn, der kommer til Danmark alene, afvises:

»Vi afviser som udgangspunkt alle. Men vi har også en forpligtigelse til at tage hensyn til barnets tarv.«

Flygtningebørn er en sårbar gruppe – bør vi ikke sikre dem en særlig beskyttelse?

»Hvis nødbremsen bliver aktiveret, vil det jo omfatte alle, med mindre der er tale om et barn, hvis forældre allerede befinder sig i Danmark. Så vil barnet blive lukket ind. Det væsentlige er, at man netop ikke afviser et barn til et usikkert land, men at man siger til barnet, at det så er de tyske myndigheder, der skal behandle asylsagen i stedet for de danske,« siger Inger Støjberg.

I lovforslaget står det ikke klart, om barnets tarv altid vil veje tungest. Gør det det?

»Hvis nødbremsen bliver aktiveret, vil det altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om politiet ud fra hensynet til barnets tarv vil kunne afvise en mindreårig på grænsen. Men det er altså ikke muligt på forhånd at sige, hvad der vejer tungest i en eventuel konflikt imellem barnets tarv og Danmarks interesse i at kontrolleres vores indvandring.«

Men udgangspunktet vil være en afvisning, og hvis det så vurderes, at det vil være i strid med barnets tarv at gøre det, vil man ikke afvise barnet?

»Ja, netop.«

Bør det ikke formuleres mere klart i lovforslaget, hvis der er tvivl om fortolkningen?

»Som udgangspunkt mener jeg, at det er beskrevet udmærket i dag, men jeg kan da ikke afvise, at tekster kan forbedres,« siger Inger Støjberg.

»Ja, jeg blev klogere«

Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Mattias Tesfaye, understreger, at partiet fortsat bakker op om regeringens nødbremse og ikke vil støtte SFs ændringsforslag.

»Vi diskuterer en situation, hvor Dublin-systemet er brudt sammen, og hvilket land der så har forpligtigelsen til at hjælpe. Og der tror jeg, det er helt, helt essentielt for børnenes sikkerhed, at det bliver det land, de opholder sig i. Der skal ikke etableres en situation, hvor man bare kan sende dem over grænsen til nabolandet. Det er helt uholdbart,« siger han.

Med Inger Støjberg og Socialdemokratiets afvisning af SFs ændringsforslag, ender det med, at partiet ikke vil stemme for nødbremsen, fastslår Jacob Mark.

Hvad synes du selv om jeres ageren i den her sag?

»Jeg kunne da godt have tænkt mig, at jeg fra begyndelsen havde gjort det klart, at det var et krav for os, at børn skulle undtages. Men det er bare sådan, at nogle gange bliver man klogere i løbet af en dag. Og så kan man jo vælge at være stolt og lade være med at sige noget, eller man kan gå ud og sige: Ja, jeg blev klogere,« siger Jacob Mark og fortsætter:

»Vi gjorde det jo klart hele dagen torsdag, at barnets tarv var afgørende for os. Og nu siger vi så bare, at der er nødt til at være sikkerhed for, at de ikke bliver afvist.«

Havde I ikke sat jer godt nok ind i lovforslaget, inden I bekendtgjorde, at I ville stemme for?

»Der står sådan set i lovforslaget, at barnets tarv altid står over det enkelte lands mulighed for at lukke grænser. Det står tvetydigt, men det står der, og derfor havde jeg også den opfattelse. Men jeg havde ikke forberedt mig på, at Inger Støjberg ville lave så stram en fortolkning, som hun har gjort, og det er selvfølgelig dumt.«

»Jeg synes, at Inger Støjberg overser den grundlæggende pointe, at hvis landene bryder sammen, og der er fuldstændig krise i Europa, bliver det svært at sikre sig, at børnene får en god individuel behandling, hvis vi afviser dem til et andet land, også selvom det er et land som Tyskland. Det, synes jeg, er en pointe, vi overså torsdag, og som Støjberg overser nu,« siger SF-gruppeformanden.

Inger Støjberg gør det klart, at vi har en forpligtigelse til at tage hensyn til barnets tarv – hvorfor er det ikke nok?

»Det er jeg også glad for. Men jeg tror ikke på, at man kan tage hensyn til barnets tarv og lade dem stå på grænsen og afvise dem. Jeg tror, det må være sådan, at når et barn kommer, er vi nødt til at tage det ind og sikre det en fremtid.«

Inger Støjberg siger også, at SF kun er snak og ingen handling, når det kommer til udlændingepolitikken. Har hun ret?

»Det er ikke et mål i sig selv for mig at være strammer. Men det er et mål for mig at lave den politik, jeg tror, er rigtig. Og jeg mener, det er rigtigt at have en nødbremse i det tilfælde, at de europæiske systemer skulle bryde sammen, og vi ikke kan følge med, og vores kapacitet er opbrugt,« siger Jacob Mark og fortsætter:

»Er det en stramning? Næ, jeg synes, det er fornuftigt. Hvis Inger Støjberg tror, det er et selvstændigt mål for mig som SFer at blive ligeså stram i udlændingepolitikken som hende, er der noget, hun har misforstået.«