Det fortoner sig i en fjern fortid, hvornår og hvordan Anne Wolden-Ræthinge blev udstyret med kaldenavnet Ninka. Men historien vil vide, at det var en typograf på den hedengangne avis Nationaltidende, som havde problemer med at få anbragt de mange vokaler og konsonanter på rette vis, når en artikel skrevet af den unge journalist skulle befordres i trykken. Hun måtte derfor finde på noget i en fart, og så faldt valget på Ninka – med direkte reference til den elskelige kanin Ninka Ninus i børneklassikeren om Peter Plys.

Artiklen kom i avisen, og da det konservative bladhus lukkede og slukkede i 1961, blev den lovende journalist med det pudsige mærke headhuntet til Politiken, hvor hun opnåede intet mindre end stjernestatus. Gennem et halvt hundrede år var Ninka en af de mest feterede skribenter på det kulturradikale hovedorgan på Rådhuspladsen, og indtil for få år siden fyldte artikler med det berømte mærke betragteligt i avisens spalter. Ninka har altid arbejdet i det store format, og når man kan sige, at hendes speciale er det lange tilbundsgående portræt-interview, skal det med længden tages helt bogstaveligt. Båndudskrifter af timelange samtaler med spørgsmål og svar kræver overordentlig god plads i avisen, og i kantinen på Rådhuspladsen var det i mange år ikke nogen hemmelighed, at man for husfredens skyld gjorde klogt i ikke at forkorte et Ninka-interview, om så pladsen i spalterne var nok så trang.

Dagbladsjournalistik er i sagens natur skrevet til døgnet. En væsentlig del af Ninkas artikler har imidlertid fået et efterliv i form af en mængde bogudgivelser med reportager, portrætter og interviews, der således tilsammen tegner et halvt hundrede års danmarkshistorie, hvor skiftende tiders hovedpersoner fra politikkens, kunstens og videnskabens verden optræder side om side med kældermennesker fra livets skyggeside, og hvor de sidste fremtrædende medlemmer af modstandsbevægelsen kommer til orde og tydeligvis har en særlig plads i hendes hjerte på samme måde, som det er tilfældet med medlemmerne af den kongelige familie.

Op til dronningens 25 års regentjubilæum i 1997 udkom portrætbogen »En familie og dens dronning«, som blev en af årtiets største salgssucceser, og når befolkningen i den og i en håndfuld bogudgivelser siden hen har fået mulighed for at møde medlemmerne af den kongelige familie på tomandshånd i åbenhjertige – ja, næsten private samtaler med Ninka skyldes det naturligvis den tillid, man i kongehuset har til den retlinede og gennemprofessionelle journalist med de sønderjyske aner.