Man var ellers lige ved at tro, at det var sluttet alt for tidligt for den amerikanske stjerneforfatter Jonathan Safran Foer. Romanerne »Alt bliver oplyst« (2002) og (især) »Ekstremt højt og utrolig tæt på« (2005) gav ham en prominent plads på den litterære himmel – kritikernes hænder var røde og hævede efter de mange klapsalver, og Foer formåede på én gang at ramme både det altædende bestseller-publikum og de mere litterært kræsne. I 2009 udgav han så en bog om kødproduktion, et vegetarisk forsvarsskrift. Men der kom ikke flere romaner. Ikke før nu, 11 år efter. Og i dag udkommer den så, Foers tredje roman, simultant i Danmark og i USA.
»Her er jeg«, hedder den, med henvisning til Abrahams svar til Gud, da han bliver påkaldt og bedt om at ofre sin søn Isak. Jacob, familieoverhovedet i den amerikansk-jødiske Bloch-familie i »Her er jeg«, er dog slet ikke så karakterfast som Abraham. Han er manuskriptforfatter på HBO og arbejder på en serie, der egentlig ikke siger ham så meget. Han er gift med Julia, der er arkitekt, men som lider under, at det aldrig er lykkes hende at få et hus opført. De har tre børn, Sam, Max og Benjy. Sam er den ældste, og hans bar mitzvah står for døren, og ved romanens start er Jacob og Julia blev kaldt op til rabbineren, for Sam har tilsyneladende skrevet en række bandeord på en seddel – heriblandt n-ordet. Erkender han ikke sin skyld, må festligheden aflyses. Sam nægter, men Julia tror ham ikke, og Jacob gør, om end kun halvhjertet. Og sådan er Jacob: Løs i rygraden og konstant under beskydning fra sin far, zionisten Irv, der synes, at Jacobs liv er mislykket..
Sams bandeordsliste er kun den første sprække i familien. Julia finder en mobiltelefon, der viser sig at være Jacobs, og som indeholder slibrige sms-beskeder mellem ham og en kollega. Krisen bryder ud i lys og lue, og nemmere bliver det ikke, da Jacobs israelske familie ankommer for at deltage i Sams bar mitzvah – og et kæmpejordskælv samtidig rammer Israel. Skal Jacob følge opfordringen til alle jødiske mænd om at tage til Israel og hjælpe til? Godt nok er han jøde, men han er ikke-troende, og han føler ikke nogen pligt over for Israel. Han er i den henseende »hjemløs« på mange niveauer – kulturelt, religiøst, eksistentielt, familiært.
I »Her er jeg« bevæger vi os fra de almenmenneskelige erfaringer over nutidens mediebårne virkelighed med virtuelle paralleluniverser i både TV-serier og på internettet til storpolitiske spørgsmål. Den slags kan let ende i noget miskmask, men det lykkes overraskende godt for Foer. Han har et skarpt blik for det moderne familielivs udfordringer og for især den (selv)kastrerede manderolle, der er et af nutidens temaer, og den indlevende skildring af et skævt barnesind, som mange faldt for i »Ekstremt højt og utrolig tæt på«, genfinder man i portrætterne af familiens drenge.
Så alt i alt har »Her er jeg« været ventetiden værd. Om det så er de mange år mellem udgivelserne, der har gjort, at den nye roman er svulmet op til 650 sider, skal vi ikke spekulere i her, men blot konstatere, at den kunne have været slanket betydeligt. Foer er en mester i at skrive dialoger, men til tider går de lidt i tomgang. Den slags burde nok koste en stjerne, men vi lader glæden over Foers comeback råde, så han får lov til at beholde den.
Forfatter: Jonathan Safran Foer. Oversætter: Ninna Brenøe. Sidetal: 652. Pris: 349,95. Forlag: Tiderne Skifter.