Sejren er hjemme. Nu kommer kampen mod nederlaget.
Emmelie de Forests førsteplads i Det Europæiske Melodi Grand Prix har gjort hende til stjerne. Men foreløbig kun for en aften. Og riskoen for, at det bliver herved, er stor.
»Vi ved, at det at vinde Melodi Grand Prix er et tveægget sværd. Det siger sig selv, at det er guld værd at blive eksponeret for 100 millioner seere, hvis man skal skabe en karriere. Men for grandprixvindere forsvinder succesen oftest med samme hast, som den opstod,« siger Rasmus Rex Pedersen, musikforsker ved Roskilde Universitet.
Er man stadig opstemt over, at Danmark har hjemført »det europæiske mesterskab i pop«, er man endnu henfalden i rørstrømskhed over en dansk kåring i blitz og konfetti samt kommentatorers tale om popsucces og limousineløfter, og ønsker man at forblive i denne forestilling, skal man ikke kigge i Melodi Grand Prix-annalerne. Den løfterige forestilling står ikke mål med virkeligheden. Oftest varer den internationale opmærksomhed for en vinder blot et par dage. Mens den nationale hyldest grundet en »sejren er vor«-stemning varer lidt længere.
»Sat på spidsen gider vi måske ikke høre på Emmelie, hendes historie og hendes musik om blot få uger,« siger Rasmus Rex Pedersen og understreger, at det ikke nødvendigvis har noget med den nyslåede danske vinders talent eller evner at gøre.Det Europæiske Melodi Grand Prixet har – bortset fra ABBA i 1974 – aldrig været med til at skabe en eneste stjerne på det internationale popfirmament. Sir Cliff Richard var et internationalt navn og hit allerede inden sin deltagelse. Celine Dion blev først stjerne, da hun forlod Europa og holdt op med at synge sin vindersang. Tager man 50 års vindere, er det langt lettere at finde vindere, hvis stjerne gik ud samtidig med, at scoringstavlen blev slukket end det modsatte. Irske Johnny Logan vandt tre gange (to som solist). Logan blev aldrig international stjerne.
»Pointen er, at Grand Prix er et TV-koncept. Ikke et musikkoncept. Emmelie de Forest kan ikke tage ud og optræde i halvanden time i bare tæer, med vindtunnel og konfetti. Melodi Grand Prix er først og fremmest et meget stramt TV-koncept,« siger Rasmus Rex Pedersen.
Ifølge musikforskeren er netop undtagelsen Celine Dions massive succes som popstjerne et godt eksempel på, hvad der skal til for at flytte sejren fra Grand Prix ud i virkeligheden.
»Hun foretog en fuldstændig transformation. Flyttede alt. Både fysisk ved at flytte til Canada/USA, sit sprog ved at droppe fransk og også sin karriere ved at lægge vindersangen bag sig med det samme,« siger musikforskeren.
Sukkerchok og hårbalsam
Taler man massive seertal kombineret med manglende evne til at skabe holdbare stjerner, er Grand Prix moderen over alle musikevents på TV.
Paradokset findes ligeledes i nyere musikkonkurrencer på TV som X Factor, Voice osv., hvor kulturkritikken ofte antager en ironisk tone og fremstiller indholdet som musikkens svar på slush-ice, et sukkerchok, der suges hurtigt op og efterlader indtageren med »hjernefrys« samt en manglende lyst til mere.
Engelsk presse har i årevis kommenteret Melodi Grand Prixet med lige dele svovlende sarkasme og en særlig britisk nedladenhed. En nation, der har kastet tusindvis af internationale popstjerner af sig gennem de snart 60 år, hvor »The Eurovision Song Contest« er glippet med alle sine.
Eksempelvis skrev The Guardians liveblogger, Stuart Heritage, om den danske sang: »For det første, kig lige på de trommer. Og for det andet, jeg hepper virkelig på hende pigen her. Det er helt tydeligt den største aften i hendes liv. Og det vil det blive ved med at være, indtil en eller anden i hendes tilværelse oplyser hende om, at man kan få hårbalsam.«
Jørgen og Noller Olsen er med sejren i år 2000 måske blandt de mest vellykkede vindere. Det blev heller ikke til internationalt gennembrud. Men en allerede ærværdig karriere blev kronet med et kviksalg, der gjorde brødrene økonomisk uafhængige i resten af deres liv. Musikmarkedet bestod dengang stadig af CD-salg. »Det gælder om at smede, mens jernet er varmt,« som Noller udtalte til bt.dk.
»Brødrene Olsen fik pengene med den umiddelbare interesse, ja, men med streaming af musik skal man helst skabe evergreens, der så kan summe op over tid. Det er et andet marked end CD-markedet, som Emmelie de Forest skal ud på,« siger musikforsker Rasmus Rex Pedersen.
DR er den virkelige vinder
Lige som DR er den egentlige vinder af hver sæson af X Factor, skal den virkelige vinder af Det Europæiske Melodi Grand Prix i Malmø lørdag aften måske også findes et andet sted end hos den, der fik overrakt trofæet.
»Sejren kommer selvfølgelig til at gavne Emmelie de Forest som kunstner, men den vil også smitte meget af på Danmark, som i det kommende år op til afholdelsen af det næste Grand Prix kan holde gryden i kog til gavn for Danmarks brand,« siger lektor Lise Lyck, Center for Tourism and Cultural Management på CBS til Berlingske. Hun kalder den danske sejr for et guldæg for oplevelsesøkonomien i Danmark.
Lektoren står ikke alene med dette perspektiv.
»Det Europæiske Melodi Grand Prix er et godt afsæt til at kommunikere danske styrkepositioner og til at markedsføre Danmark, blandt andet som turismedestination,« istemmer administrerende direktør, Jan Olsen, VisitDenmark, i duet.
Efter Emmelie de Forests sejr i The European Song Contest er der stemmer, der synger mere om »international markedsføringsplatform«, »opmærksomhedsvindue« og »gigantisk gratis reklame for landet«, end de nynner med på vindermelodiens omkvæd. Som er der mere tale om en Eurovision Contest end en Eurovision Song Contest.
Det er tidligt at dømme »Only Teardrops« som en melodi, der blev væk. Men selv folk, der er opstemte af og fejrer sangens sejr taler, som om den ikke er det væsentlige, som om den ikke er, hvad det handler om.
»Jeg har slet ikke tænkt over, at jeg nu er kendt i mange lande. Der går nok nogle uger, inden jeg fatter det,« lyder det fra vinderen. Det Europæiske Melodi Grand Prix’s historie fortæller, at Emmelie de Forest sandsynligvis ikke engang har disse uger.