Socialdemokraterne og de Radikales fælles offensiv på sundhed, har fået partiernes banemænd i Venstre til at løfte øjnbrynene en ekstra gang.

For når regeringen med sundhedsudspillet »Investering i fælles sundhed til alle« nu lægger op til at sikre syge danskere én patientansvarlig læge igennem hele deres sygdomsforløb, vil politiske modstandere påstå, at man er i færd med en klokkeklar kopiering af Venstres politik. En disciplin, som er velkendt på Christiansborg, men det vender vi tilbage til.

Læs også: SR vil bruge flere milliarder på syge

V forslag fra 2014

Lad os først se på forslaget.

En patientansvarlig læge skal følge særligt meget syge patienter igennem hele deres sygdomsforløb i stedet for, at patienter oplever at blive kastet rundt mellem forskellige læger på forskellige hospitaler.

Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Danske Patienter og Ældresagen har tidligere forlangt lignende initiativer.

Men for politikere og journalister, der til daglig bevæger sig ud og ind af partikontorene på Christiansborg, klinger SR-regeringens nyslåede ambitioner på området en anelse hult.

Læs også: Venstre vil have læger til at tage ansvar

Politiske modstandere mener, at de to regeringspartier har blokeret for ordningen de seneste år.

Ifølge Venstres finanslovsforslag for 2015 fremgår det, at man vil sætte penge af til patientansvarlige læger som en del af en ny kræftplan.

På folketingets hjemmeside kan man læse, at Venstre så sent som i september sidste år forgæves forsøgte at rejse spørgsmålet i folketingssalen.

»Vil regeringen oplyse, om man støtter Venstres forslag om at lave en kræftplan IV og give danske kræftpatienter en patientansvarlig læge,« spurgte Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde i folketingssalen 9. september.

Det ville regeringspartierne gerne.

»Venstre er tydeligvis gået i valgkamps-gear. Regeringen har fremlagt en fireårig plan til fem milliarder kroner, som både tager fat på kræftbehandling og kroniske sygdomme,« lød det fra Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, der i Information hældte Venstres sundhedspolitik på området ned ad brættet.

Også sundhedsminister Nick Hækkerup afviste skråsikkert.

»Det nytter ikke noget at sætte penge af et år frem. Vi kan desværre være ret sikre på, at der jo altså også er kræftpatienter, der skal behandles i 2016, 2017 og 2018«.

Men i dag er stemningen en anden.

»Der hvor patienterne oplever en forandring vil være i de komplicerede sygdomsforløb, hvor vi vil sikre at man får en behandlingsansvarlig læge,« siger Nick Hækkerup i et interview med Berlingske.

Læs også: Borgerlige kræver indsats mod overbelægning

Velkendt trick på Christiansborg

I dansk politik - og særligt under folketingsvalg - kæmper de centrale partier hårdt for at kapre midtervælgere og tvivlere, der i sidste ende kan fordele magten på Christiansborg.

I det spil handler det om at komme først med sine politiske budskaber eller satse på, at vælgerne har glemt, hvor - eller hvem - den konkrete politik stammer fra.

Det måske klareste eksempel henter vi fra valgkamp i 2011.

Her snød Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt Venstre og de Konservative. Via kilder i centraladministrationen havde hun angiveligt opsnappet indholdet i daværende VK-regerings boligudspil. På rekordtid - og før Lars Løkke Rasmussen - fremlagde hun et lignende udspil i medierne, der til forveksling lignede, det Venstre og de Konservative havde planlagt at offentliggøre få dage senere. På live-tv og med budskabet om behovet for et nationalt kompromis på boligområdet punkterede hun VKs politik til stor frustration i den borgerlige lejr.

I 2005 var det ifølge tidligere toprådgivere i Venstre en konkret strategi for partiet at presse Socialdemokraternes daværende formand Mogens Lykketoft til at fremlægge sin politik, hvorefter man kopierede den. I det lys er kopipolitik en måde at afvæbne sin politiske modstander på.

Grænsen går ved plagiat

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen måtte dog bide i det sure æble, da hans parti få måneder før valget i 2011 blev taget i ordret at kopiere de Radikales skolepolitik.

»Når skolen formulerer sit værdigrundlag og fastlægger sin pædagogiske linje, skal skolen også vælge relevante udviklingsmål og redegøre for, hvorledes den vil evaluere sine resultater. Disse evalueringer skal være offentligt tilgængelige - sammen med værdigrundlaget og en redegørelse for den pædagogiske linje,« stod der i Liberal Alliancen skoleudspil.

Problemet var bare, at den tidligere radikale EU-profil, havde glemt, at der stod det samme på side 6 i De Radikales skoleudspil »Vores skole«.

Læs også: LA stjæler Radikales politik

Og et andet eksempel:

Da Venstre sidste år fremlagde sit finanslovsudspil og afsatte 600 millioner kroner til bestemte forskningsområder, kunne Ekstra Bladet afsløre, at den politik var ordret kopieret fra et lobby-notat, der var udarbejdet af JDRF, der har tæt kontakt til medicinal-giganten Novo Nordisk.

I begge situationer kan kopipolitik give bagslag, fordi »historien om historien« ofte overskygger det konkrete politiske budskab.

S afviser kopiering - »krisens skyld«

Tilbage hos Socialdemokraterne afviser partiets sundhedsordfører, at man kopierer Venstres politik.

»Det er rigtigt, at det har været diskuteret i meget lang tid,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.

Hvorfor har I så ikke gennemført det?

»Jamen du ved ligeså godt som jeg, at Danmark har været igennem en meget hård krise. Vi har prioriteret nogen ting først og andre har der ikke været råd til. Det er der så nu«.

Så det er først nu, hvor krisen er slut I har råd?

»Det her er et spørgsmål om, at vi ikke har kunne gøre alt, det vi ville. Men nu går det bedre med økonomien og det er dejligt«.

Hvor meget koster det at indføre patientansvarlige læger?

»Det ved jeg faktisk ikke«.

Hvordan kan du så sige, at I ikke har haft råd?

»Ved du hvad. Små beløb har altså også været væsentlige.  Vi har været meget fattigere som land, end det er gået op for befolkningen,« siger Flemming Møller Mortensen.