For nyligt deltog Mette Sørensen og hendes søn Malthe i et forsøg, der meget vel kan danne skole for, hvordan vores velfærd bliver udviklet i fremtiden.

Allerede i børnehaveklassen havde Malthe svært ved at falde til i skolen. Han var urolig og kunne ikke følge med. Adskillige samtaler, lægebesøg og skolepsykologer senere, blev han smidt ud. Mette Sørensen var vred og desperat og havde svært ved at passe sit job som sygeplejerske i Roskilde, for ingen vidste, hvad der var i vejen med hendes søn.

Og så en dag dumpede der et brev ind ad familiens brevkasse.

Region Sjælland ville starte et forsøg med ADHD-ramte børn. En gruppe familier skulle udvælges tilfældigt til en særlig adfærdstræning, man mente kunne hjælpe børnene socialt. En anden gruppe skulle være kontrolgruppe og have den »normale indsats«, der består af udredning og medicin. Hvem, der fik hvad, trak forskerne lod om. Formålet? At finde ud af, hvad der virker bedst.

»Vi var lidt skeptiske i forhold til at skulle agere forsøgskaniner. Når man hører ordet forsøg, tænker man jo alt muligt,« siger Mette Sørensen i dag. »Men her var endelig en chance for at finde ud af, hvordan vi kunne hjælpe vores søn, så vi sprang til.«

ADHD-forsøget er et af i alt 17 såkaldte lodtrækningsforsøg, der er blevet gennemført i Danmark de seneste år. De andre handler om alt fra forebyggelse af faldulykker blandt ældre over aktivering af sygedagpengemodtagere til indsatsen over for socialt udsatte unge. Fælles for dem alle er, at én gruppe borgere bliver tilbudt en særlig målrettet behandling, mens en anden - kontrolgruppen - får det offentliges standardprodukt.

Sociale forsøgskaniner

Og det er en fremgangsmåde, vi kommer til at se meget mere til de kommende år, forudser Mette Deding, der er leder af afdelingen for kontrollerede forsøg på SFI:

»Mange mennesker bliver stødt, når man siger, at man trækker lod om borgernes velfærd,« siger hun.

»Men i virkeligheden kan socialområdet, som det er i dag, betragtes som et stort ukontrolleret forsøg. Vi bruger rigtig mange penge, men vi ved forbløffende lidt om effekten af de indsatser, vi sætter i værk. I dag er det mere eller mindre tilfældigt, hvilken indsats borgere i forskellige kommuner får. Fra min stol er det da bedre, at vi laver systematiske forsøg.«

Men hov. Er det overhovedet muligt at lave kontrollerede forsøg i den sociale sektor på samme måde, som man har gjort inden for f.eks. sundhedsvidenskaben i mange år?

Dét tvivler antropolog på Aarhus Universitet Nina Holm Vohnsen på. I seks måneder fulgte hun som led i sin ph.d. et lodtrækningsforsøg på et dansk jobcenter.

En tilfældig udvalgt gruppe sygedagpengemodtagere fik en særlig indsats på ti timers hjælp i form af coaching, kurser eller fysioterapi. En anden gruppe skulle fortsætte, som de altid havde gjort med kommunens »normalindsats«.

Formålet var at se, hvem der først blev raske.

Problemet var bare, at ingen rigtig vidste, hvad »normalindsatsen« egentlig bestod af, fordi alle de syge ledige allerede selv gjorde en masse forskellige ting for at blive raske.

»Da man var færdig, vidste man ikke, hvad man evaluerede på. Man anede ikke, hvad de forskellige grupper rent faktisk havde fået. Ikke desto mindre evaluerede man i forhold til det projektdesign, der var stillet op, og inden projektet overhovedet var slut, blev elementer af indsatsen vedtaget ved lov, og forsøget fremhævet som en drejebog for, hvordan man i fremtiden skulle lave politik,« siger Nina Holm Vohnsen.

Etisk gråzone

Socialminister Karen Hækkerup (S) er godt klar over, at den nye form for forskningsbaseret tombolavelfærd giver nogle uheldige associationer. Hun understreger, at lodtrækningsforsøg selvfølgelig skal være begrænsede til områder, hvor der er to gode indsatser at vælge imellem, og at medvirken altid skal være helt frivillig.

»Når det er opfyldt, ser jeg det som en måde at styrke innovationen og evidensen i socialpolitikken på. Det er helt afgørende, at vi kommer nærmere, hvilke metoder der virker. Det er nemlig til gavn for de svage og udsatte borgere i samfundet,« siger hun.

I SF synes den nu tidligere socialordfører Özlem Cekic dog, at den nye måde at drive socialpolitik på er en kende for »innovativ«.

»Det skaber rigtig mange etiske problemstillinger, at det er tallet på terningen, der bestemmer, hvilken indsats man får - især når der er tale om udsatte borgere. Vi ved allerede en masse om, hvad der virker. Den evidens burde vi tage i brug frem for at bruge menneskelige forsøgspersoner til at skaffe mere,« siger hun.

En god oplevelse

Mette Sørensen og Malthe fra Roskilde »tabte« lodtrækningen. De blev en del af kontrolgruppen, der kun fik normalbehandlingen, men ikke den ekstra socialpædagogiske indsats. Alligevel er familien glad for, at den var med i forsøget.

»Det hele var utroligt professionelt, vi fik al den information, vi kunne ønske os - og så fik vi jo også noget ud af det. Før havde vi slet ingenting. Så for os har det været en god oplevelse.«