Det er en kliché, men sådan forholder det sig altså: Hun har det ikke fra fremmede.

I fødebyen Sæby drev forældrene nemlig en danserestaurant på badehotellet, og her optrådte hendes far, Kurt, som  guitarspillende kapelmester, mens hendes norske mor, Svanhild, sang.
Selv debuterede Lene Siel som tiårig ved et julearrangement i Dybvad, og snart begyndte hun at optræde sammen med sin far og storesøster Tina på lokale scener i Nordjylland.