Ved første øjekast var scenen sat til en klassisk Morten Korch-film. Sneen dalede over statsministerens embedsbolig, Marienborg, og i pejsestuen var der dækket op til kaffe og te. Der var sat små chokolader frem.

Men der var langt fra de populære films romantiske fremstilling af fædrelandet til det mere alvorstunge billede af fremtidens Danmark, der blev manet frem foran pejsen. Her stod snakken om rigets fremtid, og om hvorvidt regeringen er ved at forme et Danmark, som efterfølgende vil være danskerne fremmed.

På den ene side af pejsen sad Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, og på den anden side statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Jeg blev overrasket over, at min egen avis sad og legede med tanken om, at »det, du har gang i der, Lars, det angriber grundlæggende danske værdier«,« sagde statsministeren om baggrunden for mødet.

For at forstå scenariet lidt bedre skruer vi tiden tilbage til mandag 26. februar, da Berlingske bragte det første kig ind i regeringens storstilede ghetto-plan.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bebudede såkaldte skærpede strafzoner, hvor kriminelle vil opleve hammeren falde dobbelt så hårdt for kriminalitet begået her. Forslaget blev hurtigt kritiseret for at stride med princippet om lighed for loven, og Tom Jensen skrev om forslaget på Twitter: »Det er ikke løsningen at suspendere så fundamentalt et princip som lighed for loven. Det er udtryk for afmagt.«

Hurtigt var statsministeren på banen, hvor han efter et par diskuterende tweets inviterede Tom Jensen til en privat snak om strafzoner og lighed for loven.

Løkke: Kan blive for fintfølende

Tom Jensens bekymring er opstået som følge af flere af regeringens forslag, forklarede chefredaktøren.

Han nævnte i den forbindelse »imam-loven«, som blev kritiseret for at begrænse ytringsfriheden, »burka-loven«, som begrænser retten til frit at vælge beklædning, og nu strafzonerne.

»Tiltagene er for at kæmpe mod, at nogle af samfundets bærende søjler bliver skadet. Men ender det i virkeligheden ikke med, at de nye forslag gør netop det? Det er bekymrende,« lød det fra Tom Jensen.

Lars Løkke Rasmussen afviste dog, at netop strafzonerne var udtryk for forskelsbehandling og stred med princippet om lighed for loven.

»Som borgerlig ønsker jeg ikke, at der sker en forandring af vores samfund, hvor værdier, som lighed for loven og frit liv ikke længere trives. Når jeg kan se, at for eksempel homoseksualitet anses for amoralsk i nogle områder, hvor der også er mere kriminalitet, bliver jeg bekymret på borgerlig-liberale vegne. Det er en alvorlig trussel mod vores samfund,« sagde statsministeren og fortsatte:

»Jeg kan slet ikke forstå, at I hidser jer op over det her forslag. Strafzonerne er et forsøg på at skabe et værktøj i en situation, hvor der er en eskaleret kriminalitet. I princippet et det et universelt værktøj, som også kan bruges i en badeby, der er blevet yndlingsstedet for en ungdoms-rend med graffiti og gang i gaden. Det er ikke forskelsbehandling.«

Forskelsbehandlingen skal derimod findes i udspillet ved, at et barn kan blive nægtet at begynde i 1. klasse et bestemt sted i Danmark på grund af stopprøven. Men det samme barn havde fået lov at fortsætte til næste klassetrin på en anden skole uden stopprøve, påpegede statsministeren.

»Jeg gør noget mærkeligt nu, for jeg sidder i virkeligheden og udfordrer mine egne forslag. Men man kan også blive så fintfølende over for nogle principper, at det hele eroderer, fordi man ikke tør gøre noget,« sagde Lars Løkke Rasmussen.