»Jeg vil gerne have politikere, der har visioner for et samfund, hvor vi alle har det godt, i stedet for et samfund, hvor vi kan piske flest mulige til at være konkurrencestatens fodsoldater.«

Sådan lød det for nylig i TV-programmet »Debatten« på DR2, hvor Eva Secher Mathiasen gav sin uforbeholdne mening om nutidens politikere og deres måde at forvalte embedet på. Emnet var den nyligt vedtagne dagpengereform, over for stod bl.a. arbejdsminister Jørn Neergaard Larsen (V), og da Eva Secher Mathiasen var færdig med at tale, fremkom der spontane klapsalver i studiet. Klippet fra udsendelsen gik efterfølgende viralt og blev delt ikke mindre end 1,2 mio. gange via Debattens side på Facebook og i millionvis efterfølgende på Youtube. Flere ønskede hende sat ind som ny statsminister. Med andre ord fik Eva Secher Mathiasen et solidt mediegennembrud.

Kigger man lidt tilbage i tiden, ser man en yngre Eva Secher Mathiasen, der med en brændende interesse for genetik, neurologi og hjernevidenskab begyndte at læse biologi på Københavns Universitet 1999. Født og opvokset med sin storesøster i Lemvig med en far, der arbejdede på fabrik. Han kæmpede sig op fra bunden og endte som medlem af direktionen, Moren var byens første kvindelige bankfuldmægtig. Men studiet handlede for lidt om mennesker, og derfor skiftede Eva Secher i 2000 til psykologistudiet samme sted. Gennem det meste af studiet havde hun studenterjob på krisecentre, Livslinien og institutioner for tvangsfjernede børn. Praktikken foregik i Anstalten på Herstedvester.

 

»Det handler om at yde noget for dem, der har det svært. Det er en pligtfølelse og en solidaritet, jeg har lært hjemmefra. Virkeligheden er mere nuanceret, end den, vi bliver præsenteret for i dag,« siger Eva Secher Mathiasen, og med øje på udsendelsen på DR2 tænker hun særligt på den udfordring, der i hendes verden særligt er, når det handler om det limbo, mange danskere og velfærdsstaten Danmark befinder sig i: Vi skal yde mere, globaliseringen trænger sig på, antallet af ældre borgere vokser, og samtidig oplever hun som psykolog et stigende antal problemer med børn og unge, der har svært ved at finde deres vej i livet. Budskabet er derfor at finde måder at gøre danskernes liv bedre på – i stedet for – som hun synes, at politikerne gør lige nu – at gøre det sværere for dem, der allerede har det svært.

»Det skal være billigt, styrbart og effektivt, og samfundet skal være konkurrenceparat, men det er en udfordring at få enderne til at nå sammen,« siger hun

Hun blev formand n i 2012 og har et stærkt ønske om at få sit fag til at fylde mere på den politiske dagsorden. Det har indtil nu været tilfældigheder, der har bragt hende højt op på netop den agenda, men håbet om at nå ud til en bredere offentlighed har bl.a. resulteret i en omlæggelse af foreningens fagblad til det nye psykologiske fagmagasin »P«, der har en bredere målgruppe end psykologer.