Ståle Solbakken gør søndag comeback i Superligaen og for FC København, når han indleder sin anden periode i København mod FC Vestsjælland. Og den norske træner har et par overraskelser i ærmet. I alt fire pladser er ændret i forhold til FCKs seneste kamp mod AGF.
I startopstillingen er nyindkøbet Fanendo Adi, som i ugens løb har fået sin arbejdstilladelse, og derfor er blevet spilbar.
22-årige Fanendo Adi kommer fra den slovakiske liga, hvor han har hamret mål ind. Nigerianeren har gjort sig gældende på det ungdomslandsholdet i Nigeria, og nu får han chancen for at vise sine evner i Danmark.
Adi starter på toppen i stedet for Igor Vetokele, som er helt ude af truppen, selvom han ikke er skadet. Derudover er Johan Wiland tilbage på mål i stedet for Jakob Busk, Ragnar Sigurdsson er med i stedet for Kris Stadsgaard, og Thomas Kristensen er i startopstillingen i stedet for Thomas Delaney.
FCK stiller op som følger:
Johan Wiland - Lars Jacobsen, Oluf Mellberg, Ragnar Sigurdsson, Pierre Bengtsson - Christian Bolanos, Thomas Kristensen, Claudemir, Rurik Gislason - Nicolai Jørgensen, Fanendo Adi.