En spøgelsesbilist påkørte natten til mandag en lastbil 600 meter før afkørslen ved Roskildevej på Motorring 3. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
»Vi tror umiddelbart, at en personbil havde fået forvildet sig ud på motorvejen fra Roskildevej og kørte i sydlig retning i det nordgående spor,« siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm.
Uheldet skete omkring klokken 01.45. Efter påkørslen af lastbilen blev spøgelsesbilisten bragt på Rigshospitalets Traumecenter til undersøgelse.
Han er umiddelbart sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.
BNB
Del: