Fordom 1: Når en kvinde stifter virksomhed, gør hun det ikke for at skabe en forretningssucces, men for at kunne bestemme over sin egen tid og balancere arbejds- og familieliv bedre. Fordom 2: Kvinder dyrker deres hobby inden for børnetøj og/eller keramik, når de stifter virksomhed, frem for at beskæftige sig med noget, de ved noget om, og kan tjene penge på. Fordom 3: Kvinder har ingen ambitioner og er for dårlige til at sætte sig igennem i forretningsverdenen. Fordomme er der nok af. Men er der hold i dem? Til dels. Erhvervsstyrelsen har netop offentliggjort årets statistiske analyse af kvindelige iværksættere, og der er heldigvis fremgang at spore i forhold til ovenstående, triste billede af den gennemsnitlige kvindelige iværksætter. Faktisk adskiller kvinderne sig slet ikke så meget fra mændene på langt de fleste områder. De har nogenlunde samme gennemsnitalder, kun en anelse mindre erhvervserfaring, kommer ligeledes fra en lønmodtagertilværelse, men har en del mindre på kistebunden – formentlig som følge af det endnu eksisterende løngab kvinder og mænd imellem. I 2012 stiftede 4.322 kvinder egen virksomhed, hvilket er en stigning på 16,4 procent i forhold til året før. Til sammenligning steg antallet af mænd blot med 14,5 procent. Samlet set udgør kvinderne 27,5 procent af antallet af nye iværksættere i 2010. »Det er glædeligt at se en stor fremgang blandt de kvindelige iværksættere, der haler godt ind på mændene. Samtidig ser jeg ingen grund til, at kvinderne ikke også i de kommende år vil fortsætte med at hale ind på mændene både med hensyn til antal iværksættere og deres evne til at skabe succes og vækst. Kvinderne bliver i dag eksempelvis bedre uddannet end mændene, hvilket helt sikkert også vil hjælpe dem som iværksættere,« siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.
Ud af busken
Iværksætterkvinder er altså i fremgang. Det mærker man også hos Morgendagens Heltinder, der er et kvindenetværk for iværksættere og ledere. Nye medlemmer kommer til dagligt fra kvinder, der enten er godt på vej eller i fuld gang med at skabe deres egen virksomhed. Men når det kommer til ambitionerne, er der stadig god plads til forbedringer. »Grundlæggende har kvinder mindst lige så store kompetencer og erfaringer til at drive virksomhed som mænd. Men de holder sig tilbage og tør ikke sige noget. De skal simpelthen blive bedre til at komme ud af busken og give deres meninger og væsen til kende og turde stå ved, at det de gør, er lige så godt – og ofte bedre – end det mændene kan præstere,« siger Karen Boa, der er leder i Morgendagens Kvinder og partner i Board Innovation. Efter hendes opfattelse er problemet med at få kvinderne til at skrue op for ambitionerne tosidede. Mangel på mod er én ting – en anden er måden, man bliver modtaget på, når man så bryder mønstret og udviser forretningsengagement og vækstambitioner. »Der er rigtig, rigtig mange stærke kvinder, der stadig ikke tør stikke næsen frem. For det er stadig lidt tabu for kvinder at sige, at de prioriterer deres karriere lige så højt som familien,« siger Karen Boa.
Mønsterbryder
Charlotte Dyring er 42 år gammel. Men hendes alder er snart også det eneste, hun har til fælles med den gennemsnitlige iværksætterkvinde – og de fordomme, som hendes slags bærer rundt på. Hun har ingen børn eller planer om at få dem – det interesserer hende ikke. Hendes hobby er heste, men hendes virksomhed ligger på ingen måde i forlængelse heraf. Og så beskæftiger hendes virksomhed, ExpreS2ion Biotechnologies, i dag syv medarbejdere, hvilket langt de færreste iværksætterkvinder kan prale med efter kun to års levetid. Faktisk var det kun 6,8 procent af alle vækstiværksættere (minimum fem nye ansatte på fem år og stigende årsresultat), der i 2010 havde en kvinde ved roret. Og det har Charlotte Dyring godt bemærket: »Når jeg er ude blandt andre iværksættere eller direktører, er mindre end ti procent kvinder. Men det er ikke noget, der generer mig på nogen måde,« siger Charlotte Dyring, der ikke tror på, at man klæder sig og taler som mændene for at få succes i forretningsverdenen: »Mit tøj er typisk relativt smart og noget, folk lægger mærke til. Sådan har jeg opbygget mit image, og jeg er faktisk ret sikker på, at jeg kommer til at tale med flere mennesker og potentielle kunder, end hvis jeg stod og gemte mig i hjørnet med gråt tøj,« siger hun. Spin-off Modsat mange andre kvindelige iværksættere, har Charlotte Dyring også taget afsæt i den viden, hun har tilegnet sig i løbet af sin uddannelse og karriereforløb i øvrigt. Hun er uddannet celleingeniør i kemi, har en ph.d. inden for feltet og har beskæftiget sig med nært beslægtet virksomhed som lønmodtager i ni år. »Det var ikke på den måde et bevidst valg, at jeg ville være iværksætter. Snarere en tilfældighed. Vi havde gået lidt og leget med ideen i et års tid og arbejdet med teknologien, og så tog vi springet, da vi havde skaffet finansiering,« fortæller Charlotte Dyring. ExpreS2ion Biotechnologies har med afsæt i celler fra bananfluer udviklet en platform, der kan bruges til at lave det aktive stof i komplicerede lægemidler – typisk inden for vacciner. Og virksomheden arbejder med nogle af de største inden for udvikling af lægemidler verden over. Men der er ikke umiddelbart nogen planer om at vokse sig større end Novo. »Vi forventer faktisk ikke at vokse os større end ti ansatte. I hvert fald ikke lige foreløbig,« siger Charlotte Dyring for fortsætter: »Vores teknologi tillader os at kunne erobre ret store markedsandele på det fundament. Men jeg vil da ikke udelukke, at vi på et tidspunkt selv vil til at udvikle lægemidler. Men der er kæmpestore risici og ekstremt høje omkostninger forbundet med det, så det ligger ikke lige om hjørnet.«
Rollemodeller
Kvindenetværket Morgendagens Heltinder har som hovedformål at samle rollemodellerne for at inspirere og hjælpe andre. Men Charlotte Dyring betragter ikke sig selv som en rollemodel, der skal få andre til at skrue op for iværksætter- og vækstambitionerne. Og ifølge forfatter, foredragsholder og coach Karen Lumholt, der har skrevet iværksætterbogen »Fra biks til business«, skal der sættes ind langt tidligere, hvis kvinderne skal overtage de stole i iværksætter- og forretningsverdenen i øvrigt, som mændene i dag sidder på trods langt mindre uddannelse og faglighed. »Det helt store problem er, at vi ikke har iværksætteri på skoleskemaerne i alle uddannelser på alle niveauer. Dér er kvinderne jo rigt repræsenteret, for de går med livrem og seler og vil gerne sikre sig – derfor tager de en uddannelse. Og så er det jo et kæmpeproblem, at vores uddannelsessystem i udgangspunktet er erhvervsfjendtligt,« siger Karen Lumholt. Hun taler om behovet for at ændre hele den måde, hvorpå samfundet – og kvinderne selv – anskuer det at tjene penge og få råd til at ansætte flere mennesker. Efter hendes hoved stifter mange kvinder en virksomhed, fordi de gerne vil ændre noget til det bedre i deres nære miljø; et smart tørklæde til kræftpatienter, rådgivning til forældre med kolikbørn eller diætmad til folk med allergi. »Der er rigtig mange kvinder, der gerne vil gøre noget godt for samfundet. Og så skal vi jo bare have dem gjort opmærksomme på, at de er med til at afhjælpe velfærdsproblemerne, hvis de tjener en masse penge og ansætter en masse mennesker,« siger Karen Lumholt. I forbindelse med Iværksætterugen kan kvinder og andre med en iværksætter i maven i morgen opleve »Kvinder Kan – Tør du lede med hjertet?« – en international heldagskonference i Ringsted.