Spil Lemmings og Commander Keen online
Classicdosgames.com er en gratis retroskattekiste med klassiske PC-spil, der kan spilles direkte i din browser.
Classicdosgames.com er en gratis retroskattekiste med klassiske PC-spil, der kan spilles direkte i din browser.
Hvilket indre 80er legebarn har ikke lyst til en omgang Prince of Persia, Commander Keen eller Lemmings? Undertegnede synes i hvert fald at de gamle pixelerede DOS-spil ofte er mere underholdende end nutidens besværlige og tunge spil.
Men de færreste har stadig deres gamle PC stående i skabet, og moderne computere er alt for hurtige til at afvikle gamle spil.
Heldigvis er der hjælp at hente på Classicdosgames.com, der har samlet 500 gamle spiltitler fra midtfirserne og ca. ti år frem. Det bedste er, at spillene kan spilles direkte igennem browseren med orignal VGA-grafik og PC-speakerlyd.
Hvis du har et gammelt DOS-hakkebræt af en computer stående i skabet kan du downloade de fleste spil gratis for den ægte 16-bit spiloplevelse.
Go’ fornøjelse – bip bip.
Husk at holde musemarkøren inde i spilvinduet, når du spiller. Ellers virker tastaturet ikke.