René Fredensborg skriver i et indlæg i Berlingske 31. august, at han har mødt én studerende, der har bekræftet ham i hans påstand om, at studerende er forkælede. Fredensborg har åbenbart set lyset i køen på Lagkagehuset, hvor denne studerende (muligvis i ironi), har kaldt SU for cafépenge. Altså må dette ene menneske repræsentere resten af studentermassen i Danmark. Det må kvalificere sig til en dumpekarakter i metode.

Fredensborgs påstande stopper ikke her. Han mener kort sagt, at SUen ryger i de riges lommer. Men så simpelt er det nu ikke. Et forskerpanel påviste sidste år, at SUen har størst betydning for børn af kortuddannede, der er mindre risikovillige ift. at optage gæld, og en SU-nedskæring vil kunne betyde, at færre unge fra uddannelsesfremmede hjem tager en uddannelse, hvis det kræver store gældssummer. Samtidig er 73 pct. af dem, der færdiggjorde en akademisk uddannelse, ikke børn af akademikere, hvorfor SU altså skaber muligheder for flere end blot »de riges børn«.

Hvis man ser på et gennemsnitligt studenterbudget, som Nordea har lavet, ses det, at studerende bruger størstedelen af SUen på boligudgiften, bøger, fagligt kontingent og ja, havregryn til grøden. Og så var den SU altså også brugt og mere til.

Faktisk oplever hver sjette studerende i høj grad at have økonomiske problemer – og det er især studerende, hvis forældre har korte uddannelser. Påstanden om, at caffe latte og morgenbrød skulle fylde »en milliontrilliard« i budgettet skal du altså længere ud på landet med, Fredensborg.

Og hvad så, hvis man drikker en caffe latte eller øl med sine venner? Glorificeringen om den lidende studerende er absurd i et land, hvor vi har brystet os af at støtte hinanden i de perioder i livet, hvor vi har mindst.

Vi ved, at mere end 65 pct. af de studerende arbejder ved siden af studierne og omkring 30 pct. har SU-lån. Omkring 25 pct. bruger hele eller mere end deres SU på deres obskurt høje husleje, da der er mangel på betalelige boliger i mange miles omkreds af de store studiebyer. Det kræver, at man har flere indtægter end blot SU. At det er kontroversielt for Fredensborg, når man vælger at drikke en kop kaffe i ny og næ, vidner om, at han går i meget små sko.

Ungdommen er ifølge Fredensborg ikke, hvad den har været. Her er vi helt på linje. Jeg tror ikke, at du finder en generation, der går så meget op i at skabe så gode resultater som denne – samtidig med, at den er underlagt et massivt præstationspres, som den også formår at løfte.

Ligesom at René Fredensborg vælger at bruge én tilfældig cafémedarbejder som repræsentant for den samlede ungdom, kunne jeg postulere, at »den generation ikke er, hvad den bør være! At de i ramme alvor tror, at havregrød er sundt samtidig med, at de ikke gider tjekke hverken fakta om studerendes økonomi eller forskning om effekten af SU, før de spyr debat-forfladigende galde ud over Berlingskes forargelses-sektion«. Det vil jeg lade være med og i stedet konkludere, at han bare har fået havregrøden galt i halsen.