Den store spanske tøj- og tekstilkoncern Inditex kom ud af 2013 med et sæt resultater, der passede næsten perfekt i størrelsen i forhold til markedets forventninger.

Inditex, som er mest kendt for kæden Zara, leverede i 2013 en omsætning på 16,7 mia. euro, et driftsresultat (EBIT) på 3,07 mia. euro og et nettoresultat på 2,38 mia. euro.

Der var til sammenligning ventet henholdsvis 16,7 mia. euro, 3,07 mia. euro og 2,39 mia. euro på de tre poster ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg. Inditex' bundlinje var således kun godt 10 mio. euro fra at ramme plet i forhold til det ventede.

Inditex driver over 5.500 butikker på verdensplan[2] og ejer ud over Zara mærker som Massimo Dutti, Bershka, Oysho, Pull and Bear, Stradivarius, Tempe og Uterqüe, samt lavprismærket Lefties.