Købsprisen skulle ligge omkring 6 mia. euro (44,8 mia. kr.), hvor en del vil blive betalt kontant og en anden del via aktier i Telefónica. Ifølge de to kilder kan aftalen allerede blive lukket mandag.

KPN bekræfter på sin hjemmeside, at selskabet fører samtaler omkring et salg af E-Plus, men nævner ingen potentiel køber.

»KPN kigger hele tiden på sine alternativer i forhold til at udføre sin strategi. I denne henseende bekræfter KPN, at det er i forhandlinger omkring et salg af sine mobilforretninger i Tyskland. På nuværende tidspunkt er udkommet ikke klart,« skriver KPN.

Rygterne om et spansk opkøb af E-Plus er blusset op jævnligt de seneste 10 år.

Telefónica har ikke ønsket at kommentere rygterne.