Banco Popular var tæt på at gå under ifølge eurozonens centralbank, ECB, og derfor har EU's Single Resolution Board, der blev oprettet i kølvandet af finanskrisen for at minimere de skadelige virkninger fra kriseramte banker, godkendt overtagelsen.

Banco Santander overtager også al gæld i Banco Popular, som har været i en nedadgående spiral siden finanskrisen og manglede kapital. For at polstre sig vil Banco Santander rejse 7 mia. euro (52 mia. kr.) i ny kapital ved et aktiesalg.