»Sophia var en kvinde med et godt humør og en stærk vilje. Mange, inklusiv mig selv, vil huske hende med et skævt smil på læben, et glimt i øjet og en kæk bemærkning. Kæk, men ikke flabet – en rigtig husar.«

Sådan skriver major Ronni Hansen, chefen for gardehusarernes Charlie-kompagni i Afghanistan, om Sophia Bruun. I sit mindeord tegner han et billede af en frisk, vellidt og dygtig soldat.

På volleybanen, i træningslokalet og i basen Armadillo (senere omdøbt til Budwan) løftede Sophia stemningen. Hendes arbejde var kendetegnet af fokus, engagement og professionalisme. Hun ønskede at hjælpe der, hvor der var brug for hjælp.

Som konstabel i gardehusarregimentet gjorde Sophia Bruun primært tjeneste i kommandoafdelingen, men var også skytte på feltenhedens Piranha-mandskabsvogne. Og da en dansk deling under en sandstorm blev angrebet i patruljebasen Bridzar den 4. maj 2010, var Sophia hurtigt på plads bag det tunge maskingevær. Mange blev såret, men ikke Sophia, som var med til at sikre førstehjælp og evakuering.

Men mindre end en måned senere, på patrulje ved Bridzar nær Helmandfloden den 1. juni 2010, blev mandskabsvognen med Sophia Bruun klokken 12:07 ramt af en kraftig improviseret sprængladning. Eksplosionen dræbte hende på stedet og sårede to andre.

Sophia Bruun blev blot 22 år og efterlod sig forældre, søskende og en kæreste. Hun er den første udsendte kvindelige soldat, der er faldet i kamp for Danmark.

Sophia Bruuns pårørende har ikke ønsket at medvirke.