Norske Ole Robert Reitan er ikke født med en guldske i munden. Han tilbragte de første godt ti år af sit liv i et købmandshjem med billige plastmøbler i stuen på Byåsen i Trondhjem. Møblerne havde faren, Odd Reitan, købt, fordi han havde investeret de fleste af sine penge i butikken, hvor bedsteforældre, tanter og onkler samt Ole Robert og andre børn også arbejdede.

Ole Robert Reitan fik Beatles-sange og føde­varepriser ind med modermælken. Som stor dreng oplevede han i 1979 i åbningen af farens første Rema-butik i Trondhjem. Torsdag i sidste uge hilste Ole Robert Reitan, der siden 2001 har været øverste direktør for Rema 1000, bl.a. på nogle af de ansatte i Rema 1000 på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Den stærkt voksende Rema-kæde omsatte sidste år for 12,3 milliarder kr. i Danmark.