Helt tilbage fra stenalderen har vi stået og kigget op i himlen:

»De der vattotter giver såmænd ikke noget regn.«

Nå ja, måske har vi ikke talt om vat i stenalderen, men vejret har vi i hvert fald talt om. Og forudsagt.

Senere, langt senere, satte Aristoteles en standard med sit værk »Meteorologica«, hvor han grunder lidt over de fire elementer, og som den første omtaler fænomener som vandets fordampning og kondensering. (Her er vi tilbage ved ovennævnte vattotter.)

Med et snuptag er vi kommet fra stenalderen til antikken, og emnet har aldrig siden mistet sin folkelighed og fascinationskraft. Af gode grunde: Fortidens flertal af bønder var stærkt afhængige af vejret, ligesom nutidens stærkt specialiserede landmænd er det. Det har affødt en lang række teorier og talemåder, som er både fyndige og smukke.

»Aprils væde er bondens glæde,« er ikke svær at forstå, og man fornemmer håbet og fortrøstningen.

»Hvis gøgen kukker på bar kvist, bliver det sen høst,« er straks lidt sværere at følge. Er det den kukkende gøg eller den bare kvist, vi skal hæfte os ved?

I det tredje eksempel er vi helt ovre i animisme og Grimms Eventyr: »Hvis krager og skader bygger reder højt i træernes kroner, bliver sommeren våd, bygges rederne lavt, blive sommeren tør.«

Hva’behager?

Bondesamfundet bliver afløst – måske skulle vi skrive suppleret – af den tekniske tidsalder, og her møder vi sindrige indretninger som termometer, anemometer, barometer og hygrometer. Samt ikke at forglemme kloge fædre, der lokker ungerne til at overnatte i telt i haven:

»De der vattotter giver såmænd ikke noget regn.«

Vi omtaler alt dette i dag, fordi skolernes sommerferie begynder, når klokken ringer ud her i eftermiddag. Hvis de da overhovedet bruger klokken på en sådan dag.

Så er det officiel ferietid, og vejret bliver nu nærmest det eneste samtaleemne. Vi kan anbefale, at man kigger forbi Meteorologisk Instituts hjemmeside, hvis man er interesseret i at se, hvordan vejret bliver hjemme på altanen eller terrassen. Eller ude i geografien, for vi kan jo ikke dy os for at rejse lidt i ferietiden:

På hjemmesiden vælger man LÆR OM i bjælken øverst, og herefter »Meteorologiske institutter« ude i venstre spalte. Så får man en oversigt over verdens pendanter til DMIs side, »hvor Qatar har den mest larmende, Frankrig den mest uoverskuelige og Uganda en af de mindst informative«, som de gode mennesker ude på Lyngbyvej fornøjet skriver.

Vi er dannede mennesker og kigger derfor sporenstregs forbi den franske hjemmeside. Skæver også lidt til Qatar og Uganda og slår os på lårene. Den slags er altid god underholdning, men med Aristoteles i første afsnit må vi hellere slutte på en mere sober tone.

For alle os, der endnu ikke kan hengive os til kriminalromaner og cykelløb: Der findes et teknisk udtryk for en solrig og varm dag, som følger efter to regnfulde, blæsende dage. Det hedder en mandag.