Vestre Landsrets nej til at sikkerhedsgodkende domsmænd betyder, at soldater risikerer at blive hængt ud for forbrydelser uden mulighed for at blive renset. Militære missioners legitimitet er på spil, mener forsker.
- Nogle kloge hoveder må sætte sig sammen og løse det her. Hvordan skal mine medlemmer ellers kunne blive frikendt?
Sådan spørger formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, efter at Vestre Landsret tidligere i dag har afvist den militære anklagemyndigheds ønske om at sikkerhedsgodkende de to domsmænd, der skulle medvirke i sagen mod en kompagnichef fra den danske kampgruppe i Afghanistan.
Kompagnichefen er tiltalt for at overtrådt reglerne, da han beordrede et missil affyret mod formodede oprørere i færd med at nedgrave en sprængladning. Men Landsrettens afgørelse betyder, at klassificeret bevismateriale ikke kan fremlægges i retten, og at sagen dermed næppe kan gennemføres.
- Jeg ønsker naturligvis ikke at soldater skal straffes, men man er nødt til at kunne håndtere den slags sager, for det er den eneste måde, folk kan blive frikendt på, siger Flemming Vinther.
Lektor i folkeret ved Københavns Universitet, Anders Henriksen, kaldet det "meget uheldigt" hvis ikke man kan gennemføre den slags sager i fremtiden.
- De danske militære operationers legitimitet er knyttet til, at vores soldater opfører sig ordentligt. Derfor er det vigtigt, at vi kan kontrollere dem. Jeg synes, Folketinget seriøst skal overveje, hvis befolkningen skal tro på, at folkeretten bliver overholdt, så skal man også skabe rammerne for, at man kan have den tillid, siger han.
