"Som mand føler man sig jo fuldstændig overflødiggjort, reduceret og ubrugelig. Det er jo vildt skræmmende, at kvinderne har sådan en magt og fravælger manden i deres liv. Jeg tror faktisk, at mænd har mere brug for kvinder end omvendt, fordi hun er den, der kan give liv. Det er lidt lige som med hanelefanter, når hunelefanterne ikke er interesseret i dem, så går de fuldstændig amok. Mænd går bare i stå, måske fordi deres konkurrencegen i bund og grund er drevet af lysten til at imponere kvinden."

Søren Fauli, film- og reklameinstruktør, 47 år