Imens en ny udvidet Tibetkommission skal udrede, om grundlovssikrede rettigheder blev krænket under det kinesiske statsbesøg helt tilbage til 1995, er den næste invitation til Kina sendt ud.
Invitationen blev afleveret den 6. maj 2017. Statsminister Lars Løkke Rasmussen var i Chengdu i det vestlige Kina for at møde de to pandabjørne, som Kina besluttede at udleje til Danmark under Dronning Margrethes besøg i Kina i 2014. Pandaerne hedder hhv. Mao Sun og He Xing, og de er udtryk for, at Kina nu ser Danmark som en vigtig handelspartner.
Lars Løkke Rasmussen, der under besøget mødte Kinas præsident Xi Jinping, greb ifølge Ritzau chancen og inviterede:
»Jeg håber, at vi næste år kan markere tiårsjubilæet for vores partnerskab, og at det kan falde sammen med ankomsten af to meget særlige kinesiske gæster i Københavns Zoo, som jeg mødte i forgårs i Chengdu. Måske kunne det samtidig være en anledning til et besøg på højt niveau fra Kina i København – det ville jeg se meget frem til,« sagde Lars Løkke Rasmussen, og kineserne accepterede ifølge statsministeren invitationen.
Pandaburet i Københavns Zoo står efter planen klar i april 2019, og ifølge formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen (DF), er flere grupper af demonstranter allerede begyndt af forberede sig på at teste, hvad de mange skandaler omkring de forrige kinesiske statsbesøg kommer til at betyde for forsamlings- og ytringsfriheden.
»Når de her pandaer kommer, så ved jeg, at der er nogen, der vil være i gang, og det er jo sådan nogle fredsommelige typer. Det er ikke sådan nogle vilde demonstranter, der løber rundt og slår på tæven. De står stille og roligt med et flag eller en gul T-shirt fra Falun Gong og sådan noget. Jeg har lige haft besøg af Falun Gong nede på min gård,« fortæller Søren Espersen.
Og han tror ikke på, at nogen vil turde forhindre demonstranterne i fornærme Kina.
»Der vil være demonstrationer, og kineserne vil se de tibetanske flag og Falun Gong osv., og jeg tror simpelthen, at det bliver en helt anderledes historie den her gang, end det var sidste gang. Skandalerne kommer i mine øjne aldrig nogensinde til at gentage sig, for der vil med det samme være vilde protester fra alle politikere. De siddende justits- og udenrigsministre vil ikke kunne tåle en gentagelse af det her,« siger han.
Hvad mener du med, at de ikke vil kunne tåle det?
»Jamen, så vil de være færdige. Hvis det samme sker igen, vil ingen minister kunne overleve det.«
Du vil simpelthen kræve, at de skal gå af?
»Uanset hvem der sidder på udenrigsministerposten og justitsministerposten næste år – vi har jo nok haft et valg i mellemtiden – så vil de aldrig nogensinde kunne overleve en tilsvarende situation, hvor man river tibetanske flag fra fredelige demonstranter og skærmer af, så de kinesiske gæster ikke kan se. Det vil aldrig ske igen. Jeg tror simpelthen, at nu må kineserne finde sig i det. Ellers skal de lade være med at komme.«
Hvad nu hvis det betyder, at de så ikke kommer, og at der så ikke bliver indgået flere handelsaftaler?
»Vi skal ikke tvinges til noget for at få handelsaftaler med Kina. Så må vi handle med nogle andre lande, som ikke stiller betingelser til os. Vi skal kunne handle frit med alle i hele verden, og jeg går ind for, at vi skal kunne handle med Fanden selv, hvis det er til gavn for dansk erhvervsliv, men vi vil ikke have politiske betingelser stillet op, inden vi går i gang med det.«
Og hvad så, hvis det betyder, at kineserne bliver så fornærmede, at allerede indgåede handelsaftaler for 20 mia. kr. går i vasken?
»Så er det bare ærgerligt. For et par år siden indførte vi sanktioner mod Rusland, og det koster den danske fødevareerhvervsproduktion omkring fem mia. hvert år. Skidt da være med det. Så hvis det er det, som Kina gør for at mobbe små lande, så lad dem gøre det, men så må de kigge sig om efter et andet sted at gøre det. Hvis jeg var en ung iværksætter, der skulle til at eksportere, så ville jeg i hvert fald ikke begynde med Kina. Så ville jeg begynde med Indien eller Brasilien, hvor der er købedygtige folk, som man kan være bekendt at handle med,« siger Søren Espersen.
Formanden for Udenrigspolitisk Nævn mener, at det nu er tid til at få Danmark tilbage på rette spor i forhold Kina. Det gik galt i 2009, da Lars Løkke Rasmussen skrev under på en såkaldt verbalnote, som angav, at Danmark var imod Tibets kamp for uafhængighed, og siden er det kun blevet værre, mener han.
»Når først Kina har fat i nosserne af nogen, så holder de altså fast, og det har de så gjort lige siden. Nu ved de godt instinktivt, at Danmark bliver der ingen problemer med,« siger Søren Espersen.
»Jeg har oplevet Kinas truende adfærd i bunker af sammenhænge. Også som formand for Udenrigspolitisk Nævn under vores rejse til Peking sidste år. Der handlede det om at få besøg af Dalai Lamas politiske leder, Lobsang Sangay, som skulle til København. Han måtte endelig ikke mødes med den og den og særligt ikke Folketingets formand. Jeg fik besked på, at jeg skulle give besked hjem til hende, at kineserne helst ikke så, at det møde blev til noget. Det blev det så heller ikke, men det endte med, at jeg mødtes med Lobsang Sangay. Men der var trusler, og det bliver aldrig meddelt skriftligt. Det bliver aldrig sendt på mail. Truslerne bliver afleveret fra mund til øre, og sådan fungerer det,« fortæller formanden for Udenrigspolitisk Nævn.
»I øvrigt omkring Dalai Lama, så tror jeg også, at vi snart kan forvente et eller andet besøg. Jeg tror, at der er mange, som er i gang med forskellige ideer til, hvordan vi kan få Danmark tilbage på ret spor, så folk selvfølgelig har lov til at demonstrere, bare det foregår fredeligt og i forvejen er anmeldt til politiet. Hvad der har stået på vejene i forhold til kortegekørsel, har der aldrig været nogen problemer med, uanset hvem der har været her i tidens løb. Og der har været mange demonstrationer. Under forskellige amerikanske præsidenters besøg har der været mange demonstranter rundt omkring,« siger Søren Espersen.