Socialrådgiver-formand: »Det er fandeme ikke i orden«
Formanden for Danmarks socialrådgivere, Bettina Post, er træt af politikere, der på den ene side vil forbedre forholdene for udsatte børn samtidigt med, at de kræver nulvækst i kommunerne.
Formanden for Danmarks socialrådgivere, Bettina Post, er træt af politikere, der på den ene side vil forbedre forholdene for udsatte børn samtidigt med, at de kræver nulvækst i kommunerne.
Gårsdagens dokumentar på DR om Brønderslevsagen, hvor ni børn blev udsat for omfattende vanrøgt, vold og sexovergreb, satte kritisk fokus på socialrådgiverne i Brønderslev Kommunes rolle i sagen.
På trods af advarsler fra naboer og senere politiet, blev der ikke grebet ind i tide. Men det er let at være bagklog, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, der savner fokus på, hvordan landets socialrådgivere får bedre vilkår, så lignende sager kan undgås.
- Det er vigtigt at bruge den her slags sager, som der jo desværre har været flere af, til at se på, hvad der kan gøres bedre. Og det ved jeg sker ude i kommunerne. Men jeg savner i den grad, at politikerne tager ved lære af den her slags sager, siger Bettina Post til Berlingske.
Hun henviser blandt andet til en undersøgelse hendes forening lagde frem i april, der viste, at socialrådgivere på børne- og ungeområdet i gennemsnit kun har 11 minutter til kontakt med familierne for hver time, de bruger på en sag. Resten af tiden går til arbejde bag computerskærmen.
Det handler i sidste ende om, at medarbejderne skal have tid til at finde ud af, hvad der foregår og får gang i en dialog. Også selvom det tager flere dage. Det er der ikke tid til i dag, fortæller Bettina Post.
Ud over den manglende tid mener socialrådgiverformanden, at kommuners stramme budgetter er en anden væsentlig årsag til, at der sker fejl rundt omkring i forvaltningerne.
Førhen skulle kommunerne betale de første 400.000 kr., hver gang de igangsatte en såkaldt foranstaltning over for et barn – f.eks. en anbringelse. Nu skal kommunerne selv finansiere de første 800.000 kr., før staten træder ind med støttekroner.
- Man har pålagt kommunerne at have nulvækst, samtidigt med at man trækker en kæmpe økonomisk byrde per barn ned over dem. En større anbringelsessag kan blive en økonomisk katastrofe - især for de små kommuner, fortæller Bettina Post, der efterlyser politisk handling og realitetssans.
- Det er meget mærkeligt, at man på øverste politiske niveau har så travlt med at skælde ud på kommunerne samtidigt med, at man siger, de ikke må bruge flere penge. Det er fandeme ikke i orden, at man stiller så modsatrettede krav, siger Bettina Post.
I den konkrete sag har Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen afgjort, at Lolland Kommune skal betale for anbringelsen af de mange børn i sagen, fordi kommunen svigtede og greb alt for sent ind, skriver Ritzau,