Med få kommandoer via computeren vil danske politifolk fremover kunne sætte fart på efterforskningen af kriminalsager.

Allerede nu kan politiet spore biler ved hjælp af kameraer, der ved trafikknudepunkter og i patruljevogne registrerer forbipasserende bilers nummerplader. Politiet kan også kalde metadata fra specifikke mobiltelefoner frem og se, hvilke telefonmaster mobiltelefonerne har været forbundet til i sager, ligesom betjentene i forbindelse med en efterforskning kan søge på mistænkte i kriminalregisteret og 13 andre informations­tunge databaser.

Dertil kommer de frit tilgængelige informationer, som mistænkte frivilligt tilføjer sociale medier, der også indgår i politiets indsamling af informationer.

Det kommer næppe bag på nogen, at politiet har ovennævnte redskaber til rådighed. Men med Rigspolitiets nye IT-system, Pol-Intel, vil politiet kunne gøre brug af alle disse informationer på samme tid. Det betyder, at politiet eksempelvis vil kunne krydskøre data fra en bilists færden med oplysninger om, hvilke mobiltelefoner der har været aktive i et lignende mønster – og dermed sandsynligvis tilhører en person i bilen.

Efter at have identificeret en mistænkt gør Pol-Intel-systemet betjentene i stand til at finde al tilgængelig information om vedkommende i en enkelt søgning i stedet for at lede i data­baserne enkeltvis og bruge tid på at søge informationer på sociale medier. Pol-Intel udfører disse opgaver automatisk og koger det, der i dag kan udgøre flere dages efterforskning, ned til nogle få minutter, oplyser politidirektør Svend Larsen, som står for at indføre Pol-Intel-systemet i politi­styrken.

»Dette er så at sige en googleløsning til politifolk. Pol-Intel giver os ikke nye data, men gør det ufatteligt meget nemmere at finde data med enorm hast. Systemet koster over 100 millioner kroner og skal benyttes af knap 11.000 politifolk. Ambitionen er at være med længst fremme i Europa, og Danmark er det første land med så bred en portefølje. Løsningen gælder også for PET,« forklarer Svend Larsen.

Systemet rejser spørgsmål om privatliv

Systemet, som dansk politi og PET er i færd med at sætte op, leveres af Palantir Technologies, der har specialiseret sig i dataanalyse for efterretningstjenester verden over. Palantir, som er stiftet med økonomisk støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA, har tidligere været i fokus, fordi firmaet har bistået den amerikanske efterretningstjeneste NSA med at opsætte en massiv overvågning, hvilket tophemmelige papirer offentliggjort af den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden siden juni 2013 har afsløret.

Derudover har NSA eksempelvis oplyst, at Palantirs avancerede software hjalp tjenesten med dens »mest omfattende« dataanalyseprogram, XKeyscore, som gør det muligt at fange »stort set alt, som en typisk bruger gør på internet«.

Det er Palantirs britiske selskab, der leverer det nye IT-system til dansk politi og PET. Rigspolitiet var egentlig i færd med at indkøbe endnu et særligt IT-system til håndtering af lyd-, billed- og videofiler, POL-DAM. Det 56,3 millioner kroner dyre projekt blev dog lukket før tid og efter et forbrug på 3,39 millioner kroner, men er ifølge Svend Larsen på vej ud i nyt udbud, så det kan være klar om ét-to års tid.

Her løfter politidirektøren en flig af sløret for perspektiverne for fremtidens danske politi og mulighederne for analyse af store mængder videomateriale.

»Vi skal kigge på, om vi eksempelvis kan få ansigtsgenkendelse, der virker,« siger Svend Larsen. Han afviser dog, at denne type teknologi er integreret i Rigspolitiets del af det nyindkøbte Pol-Intel.

Politidirektøren vedkender sig, at de nye funktioner til krydsning af databaser og indsamling af informationer fra sociale medier allerede nu rejser spørgsmål i forbindelse med borgernes ret til privatliv.

»Det er klart, at det udløser diskussioner, når politiet systematisk vil arbejde med store datamængder og finde mønstre, uanset om det er Facebook, nummerplader eller aflytning, der er tale om. Der er altid en afvejning af, hvad politiet skal kunne, og borgernes ønske om ikke at blive unødigt overvåget, men lovforslaget og drøftelserne i forbindelse med behandlingen af det skal sikre åbenhed om, hvad vi kommer til at kunne, og en klar ramme, der præcis fastsætter, hvad politiet må gøre,« siger Svend Larsen.

Lovforslaget fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om »politiets anvendelse af databaserede analyseredskaber og adgang til oplysninger om flypassagerer« gennem indrapporteringer til Skat skal førstebehandles i Folketinget 25. april. Lovforslaget overlader det dog til ministeren at fastsætte regler for politiets behandling af oplysninger, hvornår de kan samles ind, og hvornår de skal slettes.

I et høringssvar til lovforslaget bemærker Institut for Menneskerettigheder, at organisationen er »meget bekymret« over politiets nye muligheder for at samkøre oplysninger fra i alt 14 registre og sociale medier.

»Det virker umiddelbart som en god idé at gøre politiets arbejde lettere og mere effektivt. Men det bekymrer os, at det i lovforslaget er svært at gennemskue, hvad myndighederne får lov til. Når vi ikke ved, hvor meget de kan, så kan vi heller ikke forudsige, hvordan vi kan undgå eventuelle indgreb i privatlivets fred,« siger Anja Møller Pedersen, jurist og ph.d.-studerende ved Institut for Menneskerettigheder og Københavns Universitet.

Selv om Rigspolitiet betoner, at hver enkelt betjent alt efter arbejdsopgaver vil få adgang til de enkelte niveauer af analysesystemerne, er det i lyset af lovforslaget en utilstrækkelig sikkerhed, mener Anja Møller Pedersen.

»Politiet får lov til at samkøre registrene og indsamle store mængder data fra sociale medier, når det i bred forstand anses for nødvendigt for politiarbejdet. Men »nødvendigt« er ikke nærmere defineret. Spørgsmålet er derfor, hvordan man kan undgå at dukke op i disse systemer, men også hvilke konsekvenser det har, hvis det sker? Det vil være svært for den enkelte borger at overskue. Der er så meget elastik i det, man foreslår, at man kommer til at forestille sig det værste,« siger Anja Møller Pedersen.

I Rådet for Digital Sikkerhed er der dog opbakning til Pol-Intel.

»Ligesom vi støttede politiets kamerasystemer til nummerpladegenkendelse, støtter vi også dette. Ingen får mere eller mindre sikkerhed eller privatliv af, at politiet kigger 14 steder efter de relevante oplysninger i stedet for ét,« siger rådets formand, Rasmus Theede.

Han peger på, at erhvervslivet i flere år har anvendt såkaldte big data-analyser til at lokalisere tendenser og forudsige hackerangreb.

»Så det giver god mening, at politiet kommer med på den vogn. Ved at sammenkøre registre kan man eksempelvis se, at der kan være større risiko for indbrud i et særligt område i et særligt tidsrum, så politiet på den baggrund kan sætte ind, hvor det giver mest mening. At politiet får disse værktøjer, vækker ingen bekymring,« siger Rasmus Theede.

Ikke desto mindre er Rådet for Digital Sikkerhed skeptisk over for den lovændring, som skal give politiet den juridiske hjemmel til at tænde for Pol-Intel-computeren.

»Vi mangler en præcisering af rammerne for indsamlingen af oplysninger til brug for tværgående informationsanalyse og den nærmere udførelse af analyserne. Indførelse af ny, smart IT må aldrig føre til en generel overvågning og generel mistænkeliggørelse af den danske befolkning,« siger Rasmus Theede.