»Man er nødt til at give børn virkelig smukke bøger for at gøre dem til revolutionære. For hvis de ser disse smukke ting, når de er små, vil de, når de bliver voksne og ser den virkelige verden, sige: »Hvorfor er verden så grim?! Jeg kan huske dengang, da verden var smuk.« Og så vil de gøre modstand og starte en revolution. De vil bekæmpe alt fordærvet i vores verden, og de vil slås for at gøre verden til et smukkere sted.«

Med det citat af den amerikanske tegneserieforforfatter og illustrator Tony Millionaire blev forlaget God og Ond lanceret tidligere på året. Forlaget, der er en underafdeling af et andet forlag, Aben Maler, vil udgive æstetiske børnebøger, der udfodrer den måde, vi traditionelt tænker visuelle fortællinger til børn på.

Indtil videre har God og Ond udgivet seks bøger, seneste Matthias Picards grafiske 3D-fortælling »Jim Curious rejser til havets dyb«, Jenny Brooms og Katie Scotts naturhistoriske opslagsværk »Dyrenes museum« og Sophie Stradys og Jean-François Martins »Elefantens hukommelse«, der myldrer med alle de utroligt mange fakta, der gemmer sig i en elefants hjerne.

»Børn er de vigtigste mennesker i verden. Det er dem, der skal redde os alle sammen fra at ødelægge verden, derfor startede jeg med dét citat,« fortæller Steffen Rayburn-Maarup, der ejer God og Ond.

»Kunst får os til at se på verden med andre øjne, uanset om vi er to eller fire eller ti år. Når man er barn,og endnu ikke har fået fyldt hjernen op med indtryk, er man særligt modtagelig - jeg kan selv huske mange af de historier, jeg læste som barn. Derfor er det vigtigt at give børnene noget godt, der hverken er kedeligt, tørt eller korrekt.«

Bryder med konventionerne

Steffen Rayburn-Maarup synes, at mange danske udgivelser tager lidt for let på børns evne til at opleve og opfatte verden, og det vil han gerne gøre op med.

»Der bliver udgivet mange børnebøger i Danmark, hvor der går lidt for meget pølsefabrik i det. Bøger som er baseret på tegnefilm eller computerspil, eller bøger med de samme figurer og tegnet i samme stil som en elsket, afdød klassiker, men som er lavet af et mere eller mindre anonymt bureau eller en mere eller mindre anonym tegner, der er blevet bedt om at efterligne stilen. Jeg vil gerne udgive ting, der står på egne ben. Bøger der er smukke, sjove og specielle, og som ikke ligner noget, man ellers ser på børnebogsmarkedet.«

Den ambition hilses velkommen af Nina Christensen, der er forsker og leder af Center for børnelitteratur ved Aarhus Universitet.

»Det glæder mig, når jeg ser et nyt forlag, der udgiver billedbøger af en mere speciel karakter. Mange billedbøger har lidt mere mainstream-karakter og er lavet ud fra nogle konventioner om, hvad de voksne tænker, at børn kan lide. Derfor er det vigtigt, at der er forlag, der udgiver billedbøger i en stil, der bryder med de forestillinger og konventioner og viser andre måder, tingene kan være skønne på.«

»Dyrenes museum«, »Jim Curious rejser til havets bund« og »Elefantens hukommelse« er vidt forskellige udgivelser, der netop har det tilfælles, at illustrationerne ikke er tuttenuttede farveorgier, der passer til den konventionelle opfattelse af, hvordan man illustrerer historier til børn, men er komplekse og detaljemættede værker i en voksen streg.

»Nogle af de billeder, jeg ser i nogle af de nye bøger, trækker på en meget gammel encyklopædisk tradition for, at en billedbog for børn skal være et katalog over verden, der skal vise, hvor stor og mangfoldig den er,« siger Nina Christensen.

»De første billedbøger for børn, tilbage i slutningen af 1700-tallet, var lavet med den ambition på én gang at lære barnet noget og gøre det gennem et æstetisk udtryk. Tanken var dengang, at det var godt, at barnet mødte skønne former og derigennem dannede sin smag. Derfor skulle der laves lækre bøger med fine kobberstik og udgives dyre, håndkolorerede bøger. Den tankegang ser jeg også afspejlet i nogle af bøgerne fra God og Ond.«

Følelse af fascination

Og netop den tanke er også udgangspunktet for franske Matthias Picard, der både har skrevet og illustreret »Jim Curious rejser til havets dyb« – et Jules Verne-inspireret sort-hvidt eventyr i 3D, komplet med briller indlagt i bogen.

»Inspirationen er Gustav Dorés kobbertryk og Édouard Rious illustrationer til Jules Vernes romaner,« fortæller han til Berlingske.

»Jeg ønskede at arbejde med stofligheden og lyset i mine tegninger, i et univers, der myldrede med detaljer, tekstur og motiver, men som samtidig føltes organisk. 3D-effekten var et eksperiment, en måde at lege med bogen som medium og med fortællingen på.«

»Resultatet er en helt ny visuel oplevelse, nærmest fysisk, der åbner billedet, så man har lyst til at stikke hånden ind i det. For mig var det en magisk oplevelse, der sendte mig direkte tilbage til barndommen.«

Matthias Picard skelner ikke mellem, om han illustrerer til børn eller voksne. For ham handler det om at fordybe sig i hvert enkelt billede og overføre den følelse af fascination til bogens læsere. Uanset hvor gamle de er.

»Jeg tror ikke, at man skal skabe til et bestemt publikum. Jeg taler fra mit helt unikke kunstneriske udgangspunkt. Hvis man forestiller sig, at du har et stort bibliotek derhjemme, så kommer du måske til at tage en bog frem, der egentlig er rettet mod din datter, og som så rører dig dybt, eller din datter på ti år får fat i en bog af Proust og får en oplevelse ud af dét.«

»Spørgsmålet er ikke, hvem bogen er skabt til, men efter min mening mere, hvordan den, der læser, reagerer på den. Det er det, det handler om, og det spændende som forfatter er netop ikke at vide, hvem vores bøger når ud til, og hvordan de rammer.«

I en verden, der bliver mere og mere visuel, med billeder på TV, på nettet, på mobilen – over alt omkring os - har illustrationer ifølge Nina Christensen fået en helt ny status.

»Man er gået væk fra den tanke, at så snart barnet har lært at læse, skal det have bøger kun med tekst i, og at billeder kun er noget for dem, der ikke kan læse og skrive. Modsætningen mellem tekst og billede er blevet opløst, og det er efterhånden snarere undtagelsen, hvis der ikke er et visuelt element i højtlæsningsbøger og romaner til børn.

Smukke og holdbare bøger

I dag er der illustrerede børnebøger, højtlæsningsbøger, billedromaner, grafiske romaner og en masse overgangsfænomener mellem billedbog og tegneserie og roman, som kan være svære at placere. Hvis bogen skal vise, at den kan konkurrere med andre fortælleformer, så skal den kunne noget andet. Derfor begynder grafisk design og legen med bogen som medie at spille en meget større rolle.«

Det betyder så også, at skellet mellem fiktive fortællinger og faglitteratur begynder at blive opblødt, så en bog som »Dyrenes museum«, der består af en gennemgang af 160 dyrearter, fra vandmand til elefant, lige så vel kan fungere som aftenlæsning som eventyrbog.

»Der er sket en løbende forandring i børnelitteraturen. Hvor man traditionelt har sagt, at i billedbøger skal tingene skæres rimeligt meget ud i pap i enkle fortællinger, er der i dag en højere forventning til, hvad barnet kan kapere og har lyst til,« siger Nina Christensen.

»Inden for børnelitteraturen tales der mere om »det videbegærlige barn«, ligesom grænserne mellem den fiktive billedbog og fagbogen glider sammen, så man trækker mere æstetiserede og »kunstneriske« elementer ind i faglitteraturen.«

»Forfatteren Rikke Filskov udgav for eksempel tidligere på året »Skoven fra oven«, en bog, der formidler viden om skoven i form af konkret poesi!. Derudover er der mange flere bud på, hvad der kan interessere forskellige typer af børnelæsere, og der bliver løbende eksperimenteret med, hvor langt vi kan gå i forhold til, hvad der er interessant og spændende og overraskende.«

Det betyder også, at billedbøgernes målgruppe har ændret sig. Flere af bøgerne fra God og Ond er rettet mod lidt ældre børn, der har fået en større forståelse for den store verden.

»Billedbøger er ikke længere bare til børnehavebørn, og det er en interessant udvikling, som måske sker i takt med, at vi har fået flere og flere gadgets,« siger Steffen Brayburn-Maarup.

»Det er blevet appellerende at sidde med en stor flot bog, som man kan slappe af med og fordybe sig i uden at blive distraheret af at kunne gå på nettet samtidig. Når man sidder med en bog, så er der kun dén bog, og børn og unge vil heldigvis gerne have bøger, i hvert fald bøger de holder af, på papir.

Derfor lægger Steffen Brayburn-Maarup også stor vægt på, at udgivelserne fra God og Ond skal være i stort format med gode tryk på solidt papir.

»Børn skal have noget, der holder,« siger han.».

»De fortjener lige så smukke og holdbare bøger som deres forældre.«