Smartguy ønsker tidligere IC Companys-direktør i bestyrelsen
IC Companys tidligere administrerende direktør Niels Mikkelsen opstiller til Smartguys bestyrelse.
IC Companys tidligere administrerende direktør Niels Mikkelsen opstiller til Smartguys bestyrelse.
Det meddeler selskabet via fondsbørsen.
- Jeg har altid haft en stærk tiltro til modetøj online, blandt andet fra mine tidligere jobs. Over de næste tre-fem år vil branchen ændre sig markant, og jeg glæder mig til sammen med det stærke team hos SmartGuy, at positionere forretningen godt, skriver Niels Mikkelsen i meddelelsen.
Niels Mikkelsens sandsynligvis kommende bestyrelseskolleger tæller Klaus Nyengaard, Chistian Stadil og Morten Windfeldt.
/ritzau/FINANS