Solvej Balle
Begyndte i 1987 på første årgang af Forfatterskolen, som Poul Borum havde etableret, og debuterede som 24-årig med romanen »Lyrefugl«. Siden er hendes bøger blandt andet udkommet på landets største forlag. Hendes to aktuelle kortprosabøger, »Hvis« og »Så«, som Jørgen Johansen giver fem stjerner i dagens avis, udkommer på hendes eget forlag, Pelagraf.

Hvorfor udgiver du selv »Hvis« og »Så«? »Faktisk ville jeg starte eget forlag, allerede da jeg havde skrevet kortprosabogen »&« sidst i 1980erne – og havde lånt penge til det i banken – men så foreslog forlaget Basilisk, at jeg skulle udgive bogen der. Jeg betalte selv for trykningen, men fik senere et legat fra forfatterforeningen. Da jeg havde skrevet den næste bog, »Ifølge loven«, var det også meningen, at den skulle komme på Basilisk, men vi kunne ikke skaffe penge, så jeg sendte den til Lindhardt og Ringhof, hvor jeg så udgav to bøger. Senere fulgte jeg med min redaktør til Gyldendal og udgav et par bøger og nogle genudgivelser der.

Mens jeg var ved at skrive på »Hvis« og »Så«, fik jeg besked fra salgsafdelingen på Gyldendal om, at de var i gang med at likvidere restoplaget af min seneste bog, »Frydendal«, som vel var knap et par år gammel, fordi den ikke solgte godt nok. Og så var det ligesom indlysende, at jeg ikke kunne udgive et par små og sikkert usælgelige kortprosabøger der. Det er jo ikke et liv, man kan byde sine bøger: To år og så likvidering.«

Hvad er problemet med de store etablerede forlag? »Det er, som om fokus langsomt er skiftet fra at have litteraturen som mål og økonomien som middel til, at det er lige omvendt. Jeg har egentlig ikke indtryk af, at forlagene har noget imod at udgive de såkaldt smalle bøger – men det er, som om de er der på dispensation. Som om den smalle litteratur engang har været medlem af familien, men nu er blevet en gæst fra fortiden, der godt kan komme på besøg, men helst ikke skal blive for længe.«Går man ikke glip af noget ved at gå selv og vende de store forlag ryggen? »Måske, men jeg føler slet ikke, jeg har vendt nogen ryggen. Jeg føler, jeg har sat noget i verden. Lige inden jeg skulle sende manuskriptet i trykken, fik jeg lidt kølige fødder, men heldigvis havde jeg min gamle redaktør Torben Madsen som »sidste-læser«. Det var meget trygt. Men der er da mange praktiske ting – fra brevpapir og labels til en hjemmeside, der kun er halvt færdig. Det kan da også være frustrerende, når noget ikke går, som man gerne vil. Så har man kun sig selv at give skylden.«

Kristina Stoltz
Debuterede i 2000 på Gyldendal med digtsamlingen »Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse«. Hendes faste forlag er i dag Rosinante, men hun har også været medstifter af non-profit-forlaget [FINGERPRINT]. Hendes aktuelle udgivelse, »Historien«, der udover at være en trykt bog er en e-bog, som blander ord, lyd og film, udkommer på det lille forlag Korridor.

Hvorfor udgiver du »Historien« på Korridor? »»Historien« udkommer både som traditionel bog – meget traditionel, i og med at læseren selv skal sprætte siderne op som i gamle dage – og som eksperimenterende e-bog med levende billeder og musik. Hele udgangspunktet for e-bogsversionen var, at vi, altså undertegnede, musikeren Frithjof Toksvig og videokunstnerne bag Korridor Film, skulle have så frit et spillerum som muligt i processen mod at finde frem til et fælles udtryk. Vi var mange, der skulle finde ud af at samarbejde, og med min erfaring fra de store forlag og det bureaukrati, de naturligvis er underlagt, forestillede jeg mig, at det ville blive unødigt tungt at nå frem til et tilfredsstillende resultat i et sådant regi. Det gav derfor helt sig selv, at tilblivelsen af bogen ville finde sine bedste vækstbetingelser på et forlag som Korridor, der i forvejen samarbejder med Korridor Film.«Kan man noget andet på et lille forlag end på de store etablerede? »Jeg er meget glad for Rosinante, hvor jeg har udgivet flere af mine bøger, og for mig ligger der ikke nødvendigvis en modsætning i, at jeg som forfatter både udgiver bøger på et stort forlag og et lille uafhængigt forlag. Fordelen ved det store forlag er blandt andet, at man har et stort apparat i ryggen, som sørger for at få ens bog ud til alle boghandlere og arbejder for at gøre titlen så synlig som muligt. Omvendt er fordelen ved det mindre forlag, at man som forfatter har en højere grad af medbestemmelse og kan være med ind over alle detaljerne i udgivelsesprocessen, hvilket jeg personligt finder en stor tilfredsstillelse ved.«Er de etablerede forlag for konservative? »Jeg synes i høj grad, at mange af de nye titler, der kommer fra forlag som Gyldendal og Rosinante, vidner om, at de på trods af det dalende bogsalg insisterer på at blive ved med at satse på de litterært ambitiøse og eksperimenterende bøger, og gid det må blive ved sådan. Omvendt synes jeg, at det går utrolig trægt med at tænke i nye alternativer for, hvordan vi kan fremme salget af de gode bøger, og hvordan vi kan komme ordentligt ind på det digitale marked uden nødvendigvis at save den gren over, vi sidder på. De små uafhængige forlag udviser en anden form for mod og en villighed til at tænke nyt og eksperimenterende, når det drejer sig om de udfordringer, vi står over for midt i denne digitale revolution. For eksempel blev resultatet et langt større salg af de fysiske bøger, da det lille uafhængige San Fransisco-forlag Mc Sweenenes, grundlagt af den kontroversielle forfatter Dave Eggers, for alvor begyndte at satse på e-bøgerne.«

Hans Otto Jørgensen Har sammen med Jakob Sandvad netop etableret forlaget Gladiator, der primært vil genudgive kvalitetslitteratur, som er blevet glemt. Hans Otto Jørgensen har udgivet en lang række bøger, primært på Gyldendal, og er tidligere rektor på Forfatterskolen. Jakob Sandvad er idéhistoriker og redaktionsassistent hos Gyldendal skønlitteratur.

Hvorfor åbne et forlag? »Vi laver Gladiator, fordi vi elsker bøger, og fordi mange af de bøger, vi elsker, ikke er til at få fat på. Og så vil vi gerne dele vores fund udi litteraturhistorien med andre. Den kanoniserede litteratur forløber i et parallelt spor med en anden mere eksperimenterende litteratur, som vi med vores forlag gerne vil give opmærksomhed. Som udgangspunkt vil forlaget Gladiator lave genudgivelser. Men vel at mærke genudgivelser af det allerbedste. Den sensationelt gode litteratur.« Hvad kan I, som de store forlag ikke kan?»De etablerede forlag laver et vanvittig godt stykke arbejde. De, der skal debutere, gør det og får den sparring, de skal have af nogle dygtige redaktører. Forlaget Gladiator er egentlig bare et supplement og et måske lidt skævt indspark. Vi kan tillade os at lave nogle ting, som de etablerede ikke kan, fordi vi ikke har aktionærerne at tænke på. Vi vil med Gladiator også gerne anspore til en ny måde at læse og forstå litteratur på. Henrik Bjelke, som er en af de første forfattere, vi udgiver, blev i 1970erne og 1980erne regnet for en vanskeligt tilgængelig forfatter, mens hans arvtager på den litterære scene nu, Bjørn Rasmussen, går lige ind. De læsererfaringer, som blandt andet Forfatterskolen har bidraget til, gør, at man i dag ser anderledes på ikke kun Henrik Bjelke, men også en række andre forfattere – for eksempel den anden af vores udgivelser, Helga Johansens »Hinsides« fra år 1900. Hun skriver om det private på en med nutidens øjne helt selvfølgelig måde. For 30 år siden ville man have syntes, hun var pinlig. Gladiator er således også sat i verden for ved roden at bidrage til en læserevolution.«Hvad betyder det for den danske bogbranche, at der er dukket en række små forlag op?»Vi tror ikke, at det er de små forlag, der kommer til at ændre på noget hos de større forlag. Det er i stedet konjunkturerne, hvor mange penge folk har, der står bøger på, ud over store huslejer, og lønomkostninger, som er afgørende. De små forlag lever i en parallelverden og gør ingen fortræd. Men det er jo ikke noget nyt, at de små forlag laver kvalitetslitteratur. Sådan var det også i sin tid med Arena, Sommersko og After Hand. Og det har noget med lyst at gøre. At man har lyst til, at det her findes. Uden at man behøver at spørge nogen.«

fakta
De seneste år er en lang række små uafhængige forlag skudt op. Blandt andre Forlaget Kronstork, Sisyfos, Ordenes By, Forlaget Autre og senest Pelagraf og Gladiator