BRUXELLES: Sjældent har det europæiske samarbejde været ramt af så mange og så voldsomme kriser på én og samme tid som i 2015. De gode nyheder fra Bruxelles er mere eller mindre druknet i kriserne, men det har trods alt ikke været den rene elendighed det hele.

På helt og aldeles uvidenskabelig vis har Berlingske sonderet terrænet i EU-krogene for at høre forskellige bud på, hvad der egentlig har været årets bedste EU-nyhed.

Flere peger på, at EU-landene trods de store uenigheder om håndteringen af flygtninge- og migrationskrisen faktisk viste sammenhold i en række af årets andre store kriser. Det gælder de økonomiske sanktioner over for Rusland, som nu er blevet forlænget til sommeren 2016, ligesom der i sidste øjeblik blev opnået enighed om en økonomisk redningskrans til Grækenland.

Andre fremhæver, at EUs store investeringsplan på 315 milliarder euro (ca. 2.350 mia. kroner) blev vedtaget og så småt er begyndt at sætte gang i projekter, som kan skabe vækst og job. Flere lande har meldt konstruktivt ind med egne bidrag, der forøger den samlede ramme og dermed kan være med til at give investeringsplanen en endnu større effekt.

Der er også stor ros til Luxembourgs EU-formandskab, som i december sikrede gennembrud i forhandlingerne mellem EU-landene i Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen i tre store sager på retsområdet, som det har taget årevis at få på plads. Det gælder et nyt og stærkere politisamarbejde i Europol, nye regler for databeskyttelse samt et register over flyrejsende, der skal gøre det nemmere at opdage mistænkelige rejsemønstre i kampen mod terror.

Slut med overpriser

Stort set alle nævner dog samme borgernære ting som en af årets bedste EU-nyheder – enigheden om at forbyde teleselskabernes overpriser for at bruge mobiltelefon og dataforbindelse i andre EU-lande.

Det betyder, at det fra juni 2017 bliver forbudt for teleselskaber at tage ekstra gebyrer, når man bruger sin mobiltelefon i de øvrige 27 EU-lande. Og allerede fra april 2016 kan alle se frem til betydeligt lavere priser, fordi teleselskaberne fra da af højst må opkræve 0,37 kroner pr. minut for opkald, 0,15 kroner pr. SMS og 0,37 kroner pr. megabyte mobildata.

Det burde spare såvel privatpersoner som virksomheder for ubehagelige overraskelser i form af telefonregninger, der løber løbsk på rejser i andre EU-lande.

Den nye telelovgivning forpligter også internetudbydere til at behandle al trafik på ens vilkår. Det indebærer, at de ikke må blokere for indhold, applikationer og ydelser fra udvalgte afsendere og modtagere. Dog med den undtagelse, at det fortsat vil kunne ske, hvis det er nødvendigt for at overholde retskendelser og love, forhindre overbelastning af netværk eller bekæmpe cyberangreb.

I et krisernes år i EU er det endelige dødsstød til ågerpriser på telefonregningen et helt konkret eksempel på fordelene i det europæiske samarbejde, som kommer stort set alle europæere til gode – og ifølge mange altså også årets bedste EU-nyhed.

Læs også fra serien »den gode nyhed«: USAs sorte flytter tilbage til Syden