Med forårets vækstplan vil regeringen for alvor tage fat på den vigtigste udfordring for dansk økonomi på lang sigt: Udviklingen i produktiviteten skal løftes, så vi får mere ud af vores timer på arbejdsmarkedet.

Produktivitet handler om, hvordan vi kan gøre tingene mere effektivt og producere mere for de samme ressourcer. Danmarks problem er, at væksten i produktiviteten i flere årtier har været svagere end vores nabolande, der lidt efter lidt løber fra os i velstand og rigdom. Forårets vækstplan og vækst­initiativer skal for alvor tage fat på den enorme udfordring.

På baggrund af arbejdet i regeringens Produktivitetskommission skal der tages initiativer, der kan skabe øget konkurrence, et mere vækstorienteret uddannelsessystem og mere offentlig-privat samarbejde. Og så skal det hele krydres med målrettede lettelser i udvalgte erhvervsskatter, selv om det ikke bliver i samme omfang som i forrige års vækstplan.

Forberedelser i gang

Regeringen er endnu tilbageholdende med detaljer, og centrale politikere taler om, at »forberedelserne af en ny vækstplan er endnu meget tidligt i processen.« Men i de økonomiske ministerier er man i fuld gang med at forberede planen med et stort antal analyser, og kampen om vækstplanen er i fuld gang i kulissen. De mange arbejdsgrupper i ministerierne modtager i denne tid indspark fra erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og diverse tænketanke. Og de centrale politikere har skruet op for mødeaktiviteten med interesseorganisationer og andre centrale aktører.

De fleste dagsordensættende økonomer er enige om, at hovedpartens af Produktivitetskommissionens forslag er »vigtige« og »nødvendige« for løfte vores velstand. Det handler blot om at få arbejdshandskerne på og vise politisk vilje til handling, lyder den næsten enslydende melding. Til gengæld viser en rundringning til toneangivende økonomer og erhvervsorganisationer, at der er langt mere forskelligartede bud på, hvilke skatte- og afgiftsinstrumenter, der virker bedst. Der findes intet klart facit, og for en del afgifters vedkommende skal man desuden tage hensyn til andet end blot de direkte økonomiske­ effekter.

DI og Dansk Erhverv: Fokus på lavere afgifter og skatter

Dansk Industri har som alle andre store erhvervsorganisationer et stort antal skatte­lettelser på ønskelisten, men hvis der skal prioriteres, vil en sænkning af energiafgifterne være blandt førstevalgene. De høje danske energiafgifter er nemlig en stor udfordring for de mest konkurrenceudsatte erhverv, der i høj grad har brug for bedre rammebetingelser, lyder argumentet.

»Ikke mindst PSO-afgiften (en afgift på elregningen, som finansierer udbygningen af vedvarende energi, red.) er afgørende i den sammenhæng. Afgiften er meget skadelig for konkurrenceevnen og en stor byrde for virksomhederne. NOx-afgiften er også problematisk og konkurrenceforvridende, da den ikke findes i samme omfang i andre lande,« siger Tine Roed, direktør i DI.

Debatten om energiafgifter vil efter alt at dømme blive et af hovedpunkterne, når vækstplanen formentlig skal forhandles på plads med den borgerlige opposition. Også dele af fagbevægelsen ønsker fokus på lavere energiafgifter, og mange fremhæver, at de energitunge danske virksomheder bliver hårdt ramt, uanset om de bruger den bedst tilgængelige teknologi eller ej.

Omvendt har flere af afgifterne været medvirkende til at få danske virksomheder til at investere massivt i energibesparende løsninger, og markante afgiftssænkninger vil give regeringen en mindre grøn profil og ifølge kritikere skabe mindre incitament til at øge energieffektiviteten.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv fremhæver også lavere energiafgifter som et af de øverste punkter på ønskelisten. Men modsat DI mener organisationens adm. direktør, Jens Klarskov, ikke, at NOx-afgiften og PSO-afgiften bør stå forrest i køen. Han peger på, at rumvarme til servicevirksomheder er højere afgiftsbelagt end industriens procesvarme.

»Det kan ikke være rigtigt, at opvarmning af hotelværelser er pålagt højere energi­udgifter end opvarmning af gartnerier, hvor man bruger samme mængde energi. Hvis man dyrker tomater, er det procesvarme, men i hoteller er det rumvarme, hvor udgifterne er større. Servicesektoren står bag hovedparten af dansk økonomi, og alligevel bliver servicevirksomheder relativt hårdere afgiftsbelagt end andre sektorer,« siger han.

Økonomer uenige

Økonomerne er delt i spørgsmålet om, hvilke energiafgifter der bør prioriteres højest, og der er langt fra konsensus om, hvilken placering de skal have i en vækstplan med relativt små skatte- og afgiftslettelser.

I fagbevægelsens økonomiske tænketank, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), fremhæver direktør Lars Andersen, at en sænkning af energiafgifterne er en dyr øvelse, og at »man ikke når så langt på literen«. Han erkender, at afgifterne er et reelt problem for nogle danske virksomheder, men ifølge AE findes der mere effektive veje til øget vækst.

»Vi mener først og fremmest, at man bør fokusere på tiltag, der har en meget direkte effekt på investeringerne. Vi kan forestille os, at der igen bliver indført mere attraktive afskrivninger for investeringer. Det vil f.eks. kunne give relativ stor effekt at give ekstra afskrivningsmuligheder inden for eksempelvis nye investeringer i IT hardware, men den præcise model er ikke så afgørende,« siger Lars Andersen.

Regeringen har allerede forsøgt sig med et investeringsvindue, der i en del af 2012 samt i 2013 gav virksomheder mulighed for at afskrive 115 kr., hver gang de investerede for 100 kr. i ny driftsteknologi. Ordningen er nu udløbet, og flere økonomer vurderer, at den ikke havde den ønskede effekt.

I øjeblikket er der fuld gang i regnemaskinerne og forberedelserne til vækstplanen i både Finansministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet. Uanset hvad fremhæver flere økonomer dog, at ministeriernes effektberegninger er behæftet med stor usikkerhed, da vi reelt ved langt mindre om effekterne af mange afgiftsnedsættelser, end vi ved om personskatterne.

»I forhold til erhvervsbeskatningen er det ikke oplagt, hvad der giver mest. Vi mangler historiske erfaringer om effekterne ved sænkninger af en række afgifter, og for en del afgifters vedkommende skal man også tage højde for andet end de direkte økonomiske effekter. Det kan jo handle om forureningshensyn og sundhedshensyn,« opsummerer økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen.

Han peger på, at embedsmændenes resultater vil afhænge af, hvilke forudsætninger de fordrer regnemaskinerne med. Og når forudsætninger er usikre, er resultaterne det naturligvis også. Alligevel tøver han ikke med at fastslå, at en form for et investeringsvindue vil have relativ stor effekt for pengene på kort sigt. En sænkning af selskabsskatten vil ikke have de samme kortsigtede virkninger, men kan derimod trække investeringerne i vejret på længere sigt.

Selskabsskattelettelser udelukket

Regeringen holder kortene tæt til kroppen, og ifølge Politikos oplysninger holder man fortsat det meste åbent på nær yderligere sænkninger af selskabsskatten. Det har statsminister Helle Thorning-Schmidt for længst afvist i utvetydige meldinger.

Trods statsministerens meldinger om selskabsskatten holder cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos stædigt fast i, at lavere selskabsskat vil være en af de mest effektive veje til højere vækst på lang sigt.

»OECD har konkluderet, at lavere selskabsskat er et meget effektivt instrument til at øge produktiviteten. En sænkning vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i ny teknologi, og det vil blive lettere at tiltrække udenlandske virksomheder, der også bidrager med innovation,« siger han.

Mads Lundby Hansen peger samtidig på lavere aktieavanceskat og udbytteskat som oplagte instrumenter i vækstplanen. Aktionærskatterne ligger også højt på erhvervsorganisationernes ønskeseddel, mens Arbejder­bevægelsens Erhvervsråd kalder det en favorisering af store virksomheder med store overskud.

Finansminister Bjarne Corydon (S) ønsker pt. ikke at deltage i debatten om, hvilke skatte- og afgiftslettelser, der giver størst effekt. I en mail til Politiko sætter han i stedet fokus på den bredere vifte af tiltag i vækstplanen.

»Vores mål er at øge BNP med 20 mia. kr. i den private sektor gennem højere produktivitet. Det vil gavne alle danskere, fordi højere produktivitet betyder højere løn. Et LO-par med to børn vil f.eks. have 5.300 kr. mere til sig selv om året, hvis BNP øges som beskrevet, og det tror jeg vil gøre en stor forskel i den enkelte familie,« skriver han.