Hvis nogen var i tvivl om, hvor giftigt samarbejdet er blevet i den amerikanske kongres med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus, så er de det ikke mere efter afstemningen om at godkende CIA-direktør Mike Pompeo som ny udenrigsminister natten til tirsdag dansk tid.

Et flertal i Senatets udenrigsudvalg på 11 republikanere mod ti demokrater stemte for, men det holdt hårdt. Indtil sidste øjeblik stod Mike Pompeo til et historisk nederlag, eftersom republikaneren Rand Paul havde varslet, at han ville stemme imod sammen med Demokraterne.

Men få minutter før afstemningen annoncerede Rand Paul, at han alligevel ville stemme for, og dermed ventes Pompeo at blive endeligt godkendt som ny udenrigsminister af hele Senatet senere på ugen.

Alene Demokraternes modstand er meget usædvanlig. Udenrigsministre har generelt nydt bred støtte i begge partier, når de skulle godkendes i Senatet. For at vise sammenhold i forhold til den amerikanske udenrigspolitik.

Flere republikanere har de seneste dage også – som påpeget af Wall Street Journal – kritiseret de demokratiske medlemmer af udenrigsudvalget for på uværdig vis at tage smalle partipolitiske interesser i stedet for at bakke op om USAs sandsynlige kommende udenrigsminister, der skal afløse Rex Tillerson, som Trump fyrede i sidste måned.

Den republikanske senator Bob Corker, der er formand for udenrigsudvalget, har over for CNN kaldt Mike Pompeo »højt kvalificeret« og påpeget, at det blot er »sørgeligt, hvor lavt vores nation er faldet politisk«.

»Under normale omstændigheder ville han være blevet godkendt med overvældende flertal,« sagde Bob Corker. »Vi lever bare i dag i et meget partipolitisk miljø.«

Ifølge Washington Post ville det have været første gang siden 1945, hvis Mike Pompeo ikke havde fået opbakning i udenrigsudvalget, men kun ved afstemningen i hele Senatet.

Dette kan, som avisen påpeger, koges ned til stort set én forklaring: Snævre partipolitiske interesser.

»At være imod Trump er populært blandt demokrater, fordi Trump er så ekstremt upopulær. Hans meningsmålinger er steget lidt, men for dette tidspunkt af sit præsidentskab er han stadig en af de mest upopulære præsidenter i historien,« skriver analytikeren Amber Phillips i Washington Post.

Taktikken fra Demokraternes side, som Republikanerne opfatter som destruktiv, er også en del af en beregnende kamp op mod midtvejsvalget til november.

Demokraterne vil blandt vælgerne ses som et parti, der går aggressivt op mod Trump – om det så skal være ved godkendelsen af hans udenrigsminister.

Ganske påfaldende stemte en række af de senatorer, der nu har stemt imod ham som udenrigsminister, for ham som CIA-direktør i januar sidste år.

De har dog forsvaret sig med, at kvalifikationerne for at kunne bestride jobbet som udenrigsminister er ganske anderledes end for jobbet som efterretningschef.

De har også udtrykt bekymring over »høgen« Mike Pompeos kontante tilgang – han går blandt andet ind for at skrotte atomaftalen med Iran, hvilket vil være en ulempe for ham i forhold til at udøve diplomati.

Men det var Pompeo, som Trump sendte på en hemmelig tur til Pyongyang for nylig for at mødes med Kim Jong-un for at diskutere betingelser for et møde mellem Trump og Jong-un med henblik på at få afsluttet Nordkoreas program for atomvåben.

Men Nordkorea var dog ikke grunden til, at Rand Paul til sidst stemte for Mike Pompeo som udenrigsminister.

»Efter i uger uafbrudt at have bedt CIA-direktør Pompeo om at støtte præsident Trumps overbevisning om, at krigen i Irak var en fejl, og at det er på tide at forlade Afghanistan, fik jeg i dag bekræftelse på, at CIA-direktør Pompeo er enig med præsident Trump,« skriver Rand Paul på Twitter.

»Efter at have modtaget forsikringer fra præsident Trump og direktør Pompeo om, at han er enig med præsidenten i disse vigtige spørgsmål, har jeg besluttet at støtte hans nominering.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.