Den Danske Filmskole har i mange år haft ry for at være en af verdens bedste filmkunstneriske uddannelser, der siden starten i 1966 har fostret stjerneinstruktører som Lars von Trier, Thomas Vinterberg og Susanne Bier - og blandt de nyeste kuld islandske Hlynur Pálmarson, der tidligere i år vandt en både en Bodil og en stribe Robert-priser for sin debutfilm »Vinterbrødre«.

Men lige nu befinder Den Danske Filmskole sig i en alvorlig krise, efter at ledelsen har meldt ud, at man - i lighed med andre kunstneriske uddannelser - vil ændre den nuværende fire-årige uddannelse til en fem-årig kunstnerisk bachelor/kandidatuddannelse.