BRF-koncernen med udlån for over 200 mia. kr. er for alvor kommet i det kritiske søgelys efter en nylig nedgradering fra ratingbureauet Moody’s og en særdeles krads redegørelse fra Finanstilsynet, der har gransket koncernens bank.

I begge tilfælde er det selve forretningsmodellen, som er under beskydning. Finanstilsynet skriver direkte, at det er usikkert, om banken kan blive lønsom og har påbudt BRFkredit Bank at præcisere, hvordan det skal ske.

Moody’s hæfter sig ved, at der er betydelig usikkerhed om BRFkredits position på markedet for privatkunder. Det er medvirkende til, at Moody’s har nedgraderet BRFkredit som obligationsudsteder, samtidig med at også dets almindelige realkreditobligationer nu bliver vurderet som mere risikable.

BRFkredit har nu de dårligste vurderinger blandt alle realkreditinstitutter og har nået smertegrænsen.

»Hvis BRFkredit får bare ét hak nedad i udstederratingen, vil det automatisk betyde, at ratingen af de bedste obligationer ryger tre trin ned til A2, hvilket kun er den sjettebedste rating. Og det uanset om der bliver lagt ekstra sikkerheder ind. Hvis det sker, og BRFkredit fortsat kun har rating fra Moody’s, vil det være tæt på umuligt at få nye låntagere ind, for så vil obligationerne simpelthen ikke være konkurrencedygtige,« siger Nikolaj Fabricius, der er obligationsanalytiker i Sydbank.

Selv om BRFkredit allerede har et negativt outlook på sin udstederrating og dermed kan få endnu en nedgradering, så vurderer Nikolaj Fabricius, at BRFkredit fortsat har flere muligheder for at undgå skrækscenariet med stop for nye udlån:

»Meget afhænger af, hvordan det går med forhandlingerne med Moody’s og de allerede bebudede omlægninger af obligationerne. Samtidig arbejder BRFkredit på at få en rating fra Standard & Poor’s, så realkreditinstituttet ikke er kun er afhængig af Moody’s vurdering,« siger han.

Skepsis over for salgskanaler

Mens analytikeren har bedre forståelse for Moody’s argumenter om de danske udstederes fremtidige udfordringer, har Nikolaj Fabricius svært ved at se rationalet i, at det skal gå så hårdt ud over obligationernes rating.

De danske realkreditobligationer er nemlig generelt kendetegnet ved en solid overdækning, og sikkerheden bag obligationerne er kapslet ind i en forretning for sig, hvor investorerne i obligationerne har førsteprioritet til alle aktiverne.

Koncernen står dog fortsat over for en række store udfordringer når det gælder selve forretningsmodellen, selv hvis BRFs tekniske øvelser kan afværge konsekvenserne af nedgraderingen fra Moody’s.

Både Finanstilsynet og Moody’s er skeptiske over for BRF-koncernens distributionskanaler. Tvivlen skyldes blandt andet, at BRF-koncernen har opsagt sit hidtidige samarbejde med mæglerkæden EDC, og da BRF-koncernen heller ikke er en del af en større finansiel koncern, og banken hovedsagelig tjener som supplement til realkreditforretningen, er spørgsmålet, hvordan koncernen fremover vil sælge sine produkter?

Samtidig peger Moody’s på, at BRF har en stor opgave i at få refinansieret et statsgaranteret lån på 7,2 milliarder kroner., som udløber i 2013 - samtidig med at en lang række pengeinstitutter skal ud at refinansiere lignende lån for små 200 milliarder kroner.

Banken er et smertensbarn

Som fondsejet kan BRF-koncernen heller ikke polstre sig yderligere ved at udstede aktier, så ud over lånemarkederne er det kun indtjening, der kan konsolidere BRF.

Her kommer BRFkredit Bank ind i billedet som et smertensbarn.

Moderkoncernen har allerede måttet poste 1,7 milliarder kroner i banken de seneste fem år, og banken tegner sig for omkring 40 procent af koncernens nedskrivninger ifølge en opgørelse fra Berlingske Research.

Tabene vil fortsætte i år, og allerede i første kvartal tabte banken 55 millioner kroner. Dertil kommer, at Finanstilsynet ifølge redegørelsen har krævet yderligere nedskrivninger for i hvert fald 37 millioner kroner, som endnu ikke er medregnet.