Vi har taget hul på en våd uge, og vandshowet startede allerede natten til mandag og tidligt mandag morgen med så kraftig regn flere steder, at det kunne minde om skybrud.

Meteorolog Thomas Mørk fra TV2 Vejrcenter understreger dog, at det ikke var det, man i meteorologisk forstand betegner som skybrud med 15 mm regn på en halv time.

- Det har været tæt på skybrud. Vi har ikke haft decideret skybrud, men hvis vi kigger på, hvor meget regn, der er kommet i sekundet nogle steder, så har det mindet om skybrud i intensiteten, så vi kan kalde det skybruds-agtigt, fastslår han og tilføjer, at de danskere, der har befundet sit i regnen sagtens kan have haft fornemmelsen af, at det stod midt i et egentligt skybrud.

I de aller-tidligste morgentimer var det især Sydsjælland og øerne, der blev ramt, mens midtjyderne fik en ordentlig skylle i løbet af natten.

Den megen regn gav en del trafikale udfordringer. Især i Vordingborg og på Nykøbing Falster, men ifølge politiet skulle vejret ikke have været årsag til uheld.

Resten af mandagen tegner også våd, og vi kan alle samme se frem til et dryp i løbet af dagen. Thomas Mørk beroligere dog med, at regnvejret aftager efterhånden som det trækker nordpå.

- Det værste er overstået, understreger han.