Der er endnu engang blevet skudt i København.

Skudepisoden fandt sted omkring kl. 20.15 ved Ungehuset i Norgesgade på Amager, og det fulgte en masseslagsmål.

Øjenvidner har ifølge Ritzau set blodpletter på fortovet foran Ungehuset, så nyhedsbureauet gætter på, at nogen må være ramt af skud. Men det mener politiet ikke:

- Der havde været noget slagsmål med køller og andre slagsvåben op til skyderiet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi til bt.dk.

Skud op i luften

- Vi tror ikke, at der er nogen, der er blevet ramt. Så vidt vi forstår, er der blevet skudt op i luften, siger han.

Politiet har anholdt  flere unge mænd på gerningsstedet, men ikke for at have skudt:

- Det er nu ikke i direkte forbindelse med skyderiet, at de er anholdt. Der var en lidt oppisket stemning herude, og vi anholdt et par stykker for at sikre vores arbejdsro, siger ha

Ned til 14 år

Et øjenvidne fortæller til bt.dk., at han så en gruppe på 12-16 indvandrer-drenge komme gående ned mod Ungehuset, og at han kunne se, at de ikke hørte til i kvarteret.

- Jeg tænkte: Så tak.. Nu bliver der ballade. Og ganske rigtigt. der gik ikke mange minutter før jeg hørte tre skud nede fra Ungehuset, siger han til bt.dk's udsendte på stedet.

Han kan i øvrigt berette, at det drejer sig om helt unge mennesker ned til 14 års-alderen, der har været i klammeri.

Ungehuset er et sted, som frekventeres af 14-18-årige. Blandt brugerne af huset er også unge med tilknytning til bander, skriver Ritzau