Udviklingen viser sig som et knæk i en tør økonomisk tabel. Men det kan varme de fleste hjerter, at næsten hvert tredje barn i Danmark er kommet ud af økonomisk fattigdom fra 2011 til 2013. Derfor var det også en tydeligt tilfreds økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der i går kunne præsentere regeringens fattigdomsredegørelse.

»Det er i meget høj grad lykkedes – bl.a. ved at afskaffe kontanthjælpsloft og starthjælp – at sørge for, at det ikke primært er gruppen af forsørgere, der er præget af økonomisk fattigdom. Hvis vi vil, så kan vi godt indrette vores ydelser på en måde, der gør, at hvis man forsørger børn, så skal man ikke leve i det, vi betegner som økonomisk fattigdom. Det er en politisk beslutning,« sagde Morten Østergaard.

Han understregede, at der ville have været 7.000 flere fattige i 2013 – mere end halvdelen børn – hvis ikke regeringen havde afskaffet, hvad de ynder at omtale som fattigdomsydelserne.

Allerede da regeringen kom til i 2011, fastslog Socialdemokraterne og de Radikale, at de vil måles på deres evne til at bekæmpe fattigdom.

Men selv om antallet af fattige er faldet fra ca 43.100 personer i 2011 til ca. 39.600 personer i 2013. så smykker regeringen sig med en udvikling, som deres egne reformer er godt i gang med at hive tæppet væk under.

Sådan lyder kritikken fra Enhedslisten og den liberale tænketank CEPOS. Det skyldes, at konsekvenserne af en række af regeringens reformer endnu ikke er medregnet i statistikken.

»Vi frygter de samlede konsekvenser af de hårdhændede reformer af dagpenge, efterløn, førtidspension-fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp. I fattigdomsredegørelsen 2014 vurderede regeringen selv, at disse reformer samlet set kan medføre ca. 10.000 flere fattige,« lyder det fra Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen.

Flere fattige, men også flere i job

CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, påpeger, at antallet af fattige stiger svagt i 2013 sammenlignet med 2012, og at det kan skyldes, at regeringens reformer så småt er begyndt at virke.

»Mange af reformerne vil øge uligheden og antallet af fattige de kommende år. Det gælder bl.a. skattereformen, der ifølge regeringen vil øge antallet af fattige med ca. 6.000 personer,« siger Mads Lundby Hansen.

Han mener ikke, det er et problem, da reformerne til gengæld vil få flere i job og øge vækstpotentialet.

Unge i uddannelse

Morten Østergaard frygter ikke for, hvordan regeringens reformer vil påvirke antallet af fattige,

»Det vil vise sig i de kommende år. Men pointen med kontanthjælpsreformen er at få unge til at tage en uddannelse. Vi kan se i årets redegørelse, at er der noget, der flytter mennesker ud af fattigdom, så er det, hvis de starter og afslutter en uddannelse,« siger Morten Østergaard.

Venstres socialordfører, Karen Ellemann, afviser, at vi vil få et samfund med flere fattige børn, hvis Venstre kommer til magten og indfører et moderne kontanthjælpsloft.

»Med den her rapport i hånden kan vi se, at der er en lille gruppe, der ikke får gavn af den store mobilitet, der er i samfundet. Det handler ikke om størrelsen af ydelserne, men at de har store sociale problemer med i bagagen,« siger Karen Ellemann.