»De gule føl« er Hans Otto Jørgensens andet udspil for børn i år i samarbejde med billedkunstneren Maria Wandel. Igen er undertitlen »Ulykkeshistorier for børn«, en genre, der helt og holdent er forfatterens egen opfindelse og slet ikke i familie med tidligere tiders ulykkeshistorier for børn.
Jørgensens er ultrakorte, alle 20 åbner med »Det var dengang« og runger af noget indestængt, fordækt eller pinligt fra netop »dengang« for ca. 50 år siden på en gård ved Sallingsund, centreret omkring »drengen«. Bogen indeholder egentlig ikke mange ulykker, men historier om at vise sin tissemand frem under eftermiddagskaffen, at tisse ned på en irriterende dreng og om længsel, angst og mørkerædsel, hvor erfaringen nok en gang bliver: mødre er de bedste monsterjægere. Wandels let kantede billeder skaber rummet og tiden og fungerer som forklarende støtte til de knapt og skarpt skårne, lyriske tekster.