Never again, siger de. Aldrig mere et skoleskyderi som det forfærdende i Florida sidste onsdag: En mand på bare 19 år gik amok på Stoneman Douglas High School og slog 17 mennesker ihjel.

Tragedien har fået tusinder af unge på barrikaderne og tændt op under et ungdomsoprør med »Never again« som slagord. Bevægelsen har også krævet et mere omfattende tjek af våbenkøbernes baggrund og planlagt en march med titlen »March for Our Lives« til afholdelse 24. marts.