»Det er ikke nok, at De bruger spøjse navne, med dem vil de højest kunne skrive en telefonbog«, skrev den polske digter Szymborska i et tidsskriftafslag til en forfatterkollega. Så galt står det ikke helt til i Grønnegårds Teatrets »Don Ranudo«, omend Claus Flygare excellerer i mystiske mutantnavne i sin bearbejdelse af Holbergs komedie om adelshovmod.
Don Ranudo og hans frue Donna Olympia er ludfattige adelsfolk, der kun har deres lange slægtshistorie tilbage. Den betyder alt for dem, og de er så salige i egen tro, at de nægter datteren Maria at gifte sig med den rige Don Gonzalo, da han ikke kan præsentere en passende anetavle. Gonzalos søster går derfor i ledtog med Ranudos tjenestefolk og alt ender naturligvis lykkeligt for de unge elskende.