Nettoindtægterne fra renter og gebyrer steg en smule til 112,6 mio. kr. fra 108,7 mio. kr. i første halvdel af 2012.
Samtidig faldt nedskrivningerne på udlån til 31,5 mio. kr. fra 33,8 mio. kr. i 2012. Bankens ledelse konstaterer, at antallet af nødlidende engagementer er væsentligt reduceret og forventer fremadrettede nedskrivninger på et aftagende niveau.
På bundlinjen er nettoresultatet mere end fordoblet til 8,5 mio. kr. fra 3,9 mio. kr.
»Ledelsen noterer med tilfredshed, at basisindtjeningen er væsentligt forbedret, at efterspørgslen efter udlån er stigende med øget volumen til følge, samt at den samlede omkostningsbase er reduceret,« skriver Hans Ladekjær Jeppesen og Per Munck i regnskabet.
Skjern Bank fastholder forventningerne og venter fortsat et basisresultat på 85-100 mio. kr.