Tidligere på ugen meldte politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, ud at hun står klar som statsministerkandidat. Det synes dog ikke som en ultimativ udmelding, da hun samtidig understreger, at det ikke bliver på bekostning af mandater til støtte for en anden statsminister, såfremt det kommende valg ikke leverer nok mandater. Derfor synes det i høj grad at være et politisk signal mere end noget andet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten ønsker en progressiv regering til venstre for Socialdemokratiet. Men ligger det i partiets natur, at skulle påtage sig statsministeransvarets forpligtelser, og dermed til dels give afkald på sin rolle i at agere havkatten i hyttefadet?